Tør du om krejle om prisen i butikkerne? Sådan kommer du i gang

GÆSTEINDLÆG: At krejle eller prutte om prisen – det er da kun noget, man gør på et loppemarked, tænker du nok. Men think again! Dagens gæsteblogger er min bedste veninde Louise, der ligesom mig er non-shopper og blevet vild med at krejle, når det mest nødvendige skal finansieres. Louise er, foruden at være en fabelagtig skribent, en mesterlig krejler. Du får hendes tricks lige her – ganske gratis. 

Non-shopping lærte mig at krejle

“Min gode veninde Marie-Louise, står bag denne fabelagtige blog. Jeg har slugt hvert et indlæg og været meget begejstret over alle de gode tips, jeg har fået serveret. Så det er dejligt at få lov at skrive en lille gæstetekst.

Hvis du vil lære at krejle, så er det værd at læse Louises bedste tips.
Én Fuzzypants kommer sjældent alene! Louise, min bedste veninde siden vi var 6 år gamle, har nogle geniale tips til at krejle, og du kan lære at gøre hende kunsten efter.

Jeg er medrejsende på dette non-shopping eventyr (beklager jeg elsker lidt corny billedsprog), og jeg har, ganske som Miss Fuzzy, fundet ud af, at det er en kæmpe verden af muligheder. Overraskende nok. For jeg gik ind i projektet med en klar følelse af, at det var begrænsningens kunst, som jeg skulle til at kaste mig ud i. Skære ned på en masse, fravælge og undvære. Det har vist sig, at det rent faktisk har åbnet op for en masse nye perspektiver både på mine vaner, mine nice to have og need to have og på mine evner.

Jeg har for eksempel fundet ud af, at jeg kan krejle og prutte om prisen. Whaaat?

Du kan godt presse prisen i en almindelig forretning

Jeg vil dog ikke betragte mig som en medfødt ægte krejler, der har det i blodet og har stået på kræmmermarked med sine forældre som barn, klunset ting, bygget dem om, og som aldrig har betalt fuld pris for noget. Det er på det mere simple hverdagsplan, som måske for mange er en naturlig del af det at købe varer.

Men for mig er det nyt. Og jeg har mistanke om, at der er andre som mig, der aldrig har givet sig i kast med at prøve at presse prisen lidt, for det kan man da ikke i en almindelig forretning? Det er kun på loppemarkeder, man gør sådan noget. Og vel at mærke kun på de varer, hvor der ikke er et lille fedtet prismærkat. Men altså ikke på kaffekanden med skår, men som er totalt vintage Royal Copenhagen og derfor koster 550 kr.

Kend prisen, før du krejler

Mit talent for at krejle gik først op for mig hos cykelsmeden. Jeg skulle have ordnet bremserne, og der var naturligvis, viste det sig, tilstødende komplikationer i form af slidte dæk og vist også lidt med gearet. Jeg spurgte ind til prisen, inden jeg gik derfra og førend den rare cykelmand gik i gang med reparationerne.

Dét i sig selv var nyt. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg bare har bedt om at få noget fixet. Det være sig en frakke, sko, cykel, ja tænder endda, og håret – uden lige at spørge til prisen på forhånd.

Så sidder man der hos frisøren med lyse striber i hele håret. Man havde regnet med, at det kun var top og bund, men det andet trængte jo også. Så fik man en hårkur, som man lidt troede var gratis og en langhårsklip, som man tænkte var mellemlangklip. Og man smiler sit ”ja ja, jeg vidste da godt, det ville blive 2150 kroner i alt”. *Smil*.

Så det er det første – om end for mange sikkert lidt banale– der gik op for mig : Jeg skal spørge ind til prisen inden jeg køber varen. Det giver nemlig det bedste udgangspunkt for at forhandle om prisen.

Krejler-sucess hos cykelsmeden

Men tilbage til cykelsmeden, hvor jeg gjorde en af mine første succesfulde krejler-erfaringer i forbindelse med en makeover af min Kildemoes.

Cykelsmeden oplyste mig standardpriserne: Gear bum, slange bum, to dæk (de punkterfri) bum bum. Okay, sagde jeg. Hvis jeg så vælger at få lavet alle de ting og købe slangerne her hos dig – hvad bliver så min pris? Han så straks anderledes på mig og grinede. Og før jeg vidste af det, havde jeg forhandlet mere end 25 procent af prisen.

Jeg følte mig totalt høj bagefter, lidt dum over aldrig at have gjort det før, men mest af alt ret tilfreds med min indsats.

Det satte lidt gang i en jagt for mig – hvor lå der mon en lille bitte rabat og ventede?

Der er også en rabatkode til dig!

Jeg skulle kort tid efter bestille nogle varer på nettet, og da jeg skulle til at trykke betal, så jeg feltet ”rabatkode”. Det har jeg efterhånden set på mange hjemmesider. Jo, jeg har da også fra tid til anden haft gyldige rabatkoder at taste ind, men jeg fik en følelse af, at det da er lidt dumt at lade feltet være blankt. Så jeg googlede og fandt sørme en rabatkode.

Efterfølgende har jeg prøvet at bruge reglen: Hvor der er felt til rabatkoder, må der også være en rabat til mig.

Så det har lykkedes mig at få mange rabatter blot ved at sende en mail til kundeservice og skrive ligeud: Hej, jeg kan se, man kan benytte rabatkode hos jer. Jeg har desværre ingen lige nu, er det noget, I kan hjælpe med?

Og Wupti – så har jeg fået en kode tilbage på mail.

Få tilbuddet, også selvom det (officielt) ikke gælder mere

Jeg tænker over at få udbytte af de rabatter, butikkerne tit kører med – også når de ikke nødvendigvis reklamerer med dem. De fleste af os har set butikkernes brændgode fødselsdagstilbud på “20 procent på makeup kun i denne weekend” og er blevet lokket med at købe lidt flere varer for at få den billigste gratis.

Når der lader til at være en form for tilbudscyklus, betyder det måske også, at der er mulighed for at få en lille del af avancen som køber?

Forleden i Matas spurgte jeg, om jeg ikke kunne få den klassiske 3 for 2 dejlig fiskeolie. Det var ikke på tilbud, men jeg kunne jo fornemme den der tilbudscyklus ligge og køre rundt butikken. Jeg fik rabatten uden så meget som et løftet øjenbryn eller akavet stemning. Mit spørgsmål blev blot mødt med et ”Ja det kan du tro” fra ekspedienten, som mest af alt virkede glad for at sælge mig tre glas rimelig pricey fiskeolie.

Det meste er til forhandling, så husk at spørge

For at opsummere har jeg nok bare fundet ud af, at der ofte er en underliggende rabat at hente, hvis bare man spørger. Som med så meget andet, er det meste til forhandling. Måske får man ikke et nedslag i prisen, men et par ekstra fodboldstrømper med i købet til sin søn (helt tænkt eksempel). Og det værste der kan ske er, at mine børn, der står (u)tålmodigt og venter, synes, jeg er mega pinlig. Ligesom jeg selv har syntes, min mor har været det, alle de gange hun har bedt bagerjomfruen om det allerbageste rugbrød (fordi de andre så lidt tørre ud).

Men det klarer jeg nok! Pinlig er vel ikke det værste, man kan være – prøv lige at fortæl det til mit 20-årige jeg. Og pengene jeg sparer, kan gå til at købe et kaffekort på min yndlingscafé, hvor jeg måske næste gang, jeg køber det, skal spørge om jeg ikke kan få lidt rabat.”

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)