Minimalistspillet: Nu skal der ryddes op!

pexels-photo-1128426
Ahhh. Hvem drømmer ikke om sådan et minimalistisk køkken. To uskyldige stegepander og en frugtskål. Der er nok desværre lidt lang vej igen. Foto: Niki Nagy on Pexels.com

For nyligt hørte jeg om noget, der hedder the Minimalist Game, der i al sin enkelthed går ud på at skille sig af med ting i minimalismens tegn. Pointen er, at man – hver dag i en måned – bortskaffer ting, man ikke længere bruger eller har nogen glæde af. Det lyder jo rigtig godt, for jeg synes vi har masser af ting og sager, der bare roder og tager kostbar plads i skabe og skuffer.

Det vanskelige ved spillet er, at det er progressivt, forstået på den måde, at man den 1. dag i måneden skiller sig af med een ting, den 2. dag skiller man sig af med to ting og så fremdeles. På månedens sidste dag skal man således skille sig af med 30 ting!

Ifølge de to minimialisme-guruer, der har opfundet spillet, er reglen, at man hver dag inden kl 24.00 skal have skilt sig 100% af med tingene fra den pågældende dag. De skal være smidt ud/givet væk/doneret eller lign. Det der med bare at stuve tingene ind under sengen eller bagerst i skabet – den går ikke.

Det er så her, jeg kommer til at bøje reglerne. Bare lidt.

Mange af de ting, jeg kommer til at bortsortere, skal nemlig enten doneres, sættes til salg eller special-sorteres. Og med en 6 måneders gammel baby og nok at se til derhjemme, kommer vi altså ikke til at køre på genbrugspladsen tre gange om ugen! Eller gå ned til glascontainerne hver 2. dag. Desuden tager det jo også tid at sælge sine ting. Derfor VIL nogle af tingene blive samlet sammen og først bortskaffet, når der er flere i samme kategori. Ellers bliver det jo nærmest et fuldtidsjob.

“Desværre” har jeg allerede været i gang med at sortere og rydde op i nogle af de helt kritiske zoner, hvor der altså virkelig blev sorteret ud med hård hånd.

F.eks. den der underlige køkkenskuffe, hvor viskestykker, karklude, festgøgl, el-pærer og støvsugerposer er blandet sammen i skøn forvirring, og hvor der altid er havnet en masse ubrugelige dimser, som er… ret nemme at skille sig af med. 30 ting lige dér. Mindst! Nå, men så vidt jeg kan forstå, virker spillet ikke bagudrettet, så jeg må igang med at identificere flere nye kaos-zoner, hvor der er nok at tage af.

Heldigvis starter man i det små.

Her på minimalistspillets første dag har jeg skilt mig af med en tom glasflakon fra et skønhedsprodukt. En flakon, jeg havde overvejet at gemme til “hvis nu man skulle bruge den til et eller andet hjemmelavet på et tidspunkt”. Den slags ting er den helt store syndebuk/kaosmagnet herhjemme. For godt nok elsker vi små kreative diy-projekter, men der er grænser for, hvor mange tomme cremeglas, pumpe-flasker og serum-beholdere man kan gå rundt og gemme på.

Det er egentlig sjovt, at jeg altid får lyst til at rydde op, når det er i gang med et købestop. Man skulle tro, at når man ikke køber noget, får man lyst til at holde fast i sine ejendele med næb og kløer. Men faktisk forholder det sig omvendt for mig. Jeg får en kæmpe trang til virkelig at muge ud og samtidig genopdage de ting, jeg sætter mest pris på.

 Læs mere om ‘The Minimalism Game’. 

Hverdagsminimalisme i sin reneste form: en bog og en god kop kaffe.

Om hverdagsminimalisme, Luksusfælden og det gratis blad fra Netto

Follow my blog with Bloglovin

Hverdagsminimalisme kan være mange ting, men dét – og minimalisme i det hele taget – defineres oftest som en livsstil, hvor man skærer alt det væk, der ikke giver værdi.

For nogen betyder det, at man skal smide ting ud i vildskab og sætte 95% af hjemmets inventar til salg eller genbrug. For andre betyder det at rydde op i en mere overført betydning, så det liv man lever bliver fritaget fra relationer, begivenheder eller gøremål, der ikke skaber værdi og glæde. Ja, og nogen går selvfølgelig all-in på alle områder, både de fysiske omgivelser og på det mere psykologiske plan.

Jeg ved ikke, om jeg vil kalde mig selv minimalist – hverken i den ene eller den anden forstand.

Men jeg kan virkelig godt lide tankegangen bag, og jeg kan da også mærke den ro det skaber at skille sig af med ting, der bare fylder, men som ikke gør mig specielt glad. Som jeg har skrevet om før, har jeg skilt mig af med store mængder tøj. Og den plads det giver – fysisk og psykisk – er en god indikation på, at minimalisme ikke bare er varm luft.

No TV – no problem!

Når alt kommer til alt er jeg dog mere minimalistisk indrettet, når det kommer til den måde jeg bruger min tid. Jeg er meget opmærksom på – hver dag – at jeg bruger min tid på ting, jeg enten nyder at gøre, eller ting jeg er nødt til, fordi de tjener et praktisk formål.

Det betyder så også, at de aktiviteter, der ikke hører ind under de to kategorier, ikke får del i min tid. Så vidt muligt.

For eksempel har David og jeg fravalgt fjernsyn.

Vi har et TV, ja, men vi har ikke nogen antenneforbindelse. Med andre ord, har vi aldrig et fjernsyn der bare  kører i baggrunden, ligesom vi heller ikke sidder i sofaen og zapper rundt efter underholdning.

Vi har ikke set fjernsyn de sidste 6-7 år, og der er ikke en eneste gang, hvor jeg har savnet det. Til gengæld ser vi nogle bestemte serier på HBO og Netflix. Men det er noget ganske andet. Det er nemlig serier, vi virkelig nyder, og som vi altid glæder os til at se. Altså er det altid bevidst og velovervejet, hvad vi ser. Det kan man vel godt kalde en form for hverdagsminimalisme?

Bøger, bøger og flere bøger 

Ind i mellem ser jeg også nogle bestemte programmer på DR.dk eller på Viafree (hvem elsker ikke Luksusfælden?!), men igen er det noget bestemt jeg ser, og som jeg aktivt vælger at gå ind på de respektive sider for at se ‘on demand’. Men jeg sidder ikke og zapper rundt eller falder i staver over et eller andet middelmådigt, bare for at føle der ‘sker noget’.

Den tid som mange bruger på at se tv, bruger vi så på at læse bøger i stedet. Åh, hvor lyder det dog stygt helligt, jeg kan godt selv høre det. Men jeg er nærmest afhængig af at læse, og kan som regel slet ikke falde i søvn, medmindre jeg lige har læst en halv times tid. Jeg læser både skønlitteratur og faglitteratur. Men efter jeg har startet bloggen, er det faktisk mest faglitteratur. Typisk bøger om Linktekst” target=”_blank” rel=”noopener”>privatøkonomi, forbrug, investering,  Linktekst” target=”_blank” rel=”noopener”>nonshopping og Linktekst” target=”_blank” rel=”noopener”>fødevarer.

Når det kommer til bøgerne, har jeg samme tilgang som med ‘on demand’ tv:

Jeg er meget bevidst om, at de bøger jeg læser skal ‘give’ mig noget. Og hvis jeg efter nogle sider ikke føler mig beriget, læser jeg ikke videre i bogen, men går straks i gang med en anden.

Men med hensyn til at droppe TV’et, tror jeg langt fra, vi er de eneste. Mange i min generation har formentlig sagt farvel til TV on demand og finder underholdning og nyheder via andre kilder og kanaler. Det bliver sjovt at se, hvor længe det konventionelle flow-tv overhovedet kommer til at overleve.

Hverdagsminimalisme og modemagasiner

Tidligere var jeg nærmest afhængig af at læse dameblade og modemagasiner. Jeg brugte uhyrlige summer på at købe dem, men på et tidspunkt begyndte jeg at føle mig mere og mere utilfreds hver gang jeg havde læst et blad. Hvis jeg da overhovedet læste det færdigt.

Lige så stille gik det op for mig, at det i høj grad var på grund af vanens magt, at jeg købte bladene. Og forestillingen om den følelse, det ville give mig at læse dem. Med at blad i indkøbskurven var der ligesom lagt op til, at jeg skulle hjem og have en pause. Et carte blanche til at flade ud på sofaen og slappe helt af. Alligevel fik jeg det oftere og oftere sådan, at bladene ikke gjorde mig mæt. De levede aldrig op til mine forventninger og det ofte meget ringe sprog gik mig mere og mere på nerverne (hvis jeg læser ordene “smuksak” eller “finurlig” en gang til eksploderer jeg af irritation!).

En dag besluttede jeg at boykotte bladene 100%. Det nu ca. et halvt år siden, og selvom det lyder som et relativt lille tiltag, så har det alligevel været et tiltag for hverdagsminimalisme, der virkelig har givet mig glæde.

Hvis jeg alligevel har haft lyst til at læse et blad, har jeg snuppet et gratis magasin, som jeg hurtigt har scannet for interessante artikler, før jeg har taget det med hjem. Faktisk synes jeg, helt generelt, at de gratis magasiner ofte er bedre. Det er naturligvis ikke altid, de er det, men i det mindste sparer jeg mig selv for irritationen over at have spildt mine penge, hvis det alligevel ikke var så spændende, som det så ud til. Et af mine yndlings gratis-blade er faktisk det gratis magasin fra Netto. Lime hedder det, og det er dælme godt! Læs også min guide til gratis magasiner og blade her.

Den tid jeg ‘sparer’ ved ikke at se TV eller læse dameblade er direkte kanaliseret ind i min glæde ved at læse bøger. Men også at lave smykker, dyrke barretræning, skrive på min blog, arrangere blomster, gå med hunden. Og så naturligvis sociale relationer, f.eks. David, mine næreste veninder og min familie.  Kort sagt; aktiviteter der gør mig glad, og som giver mig en følelse af, at jeg bruger tiden rigtigt. Det er nok min definition af hverdagsminimalisme.

Hverdagsminimalisme kan også være konvolut-foldede underbukser

Hvis du interesserer dig for minimalisme i mere konkret forstand, er der lige nu rigtig mange gode bogtitler, og også en rigtig udemærket dokumentarfilm om minimalisme fra Netflix på bedding, der hedder “The minimalists“. I filmen følger vi to gutter i USA, der har skilt sig af med nærmest alt hvad de ejer og har fundet lykken den vej. De har også en hjemmeside med en podcast, hvis man vil høre mere om emnet.

I øjeblikket er oprydningsbøgerne fra japanske Marie Kondo mega populære, dels fordi hun ER minimalisme i sin reneste form og nok også fordi hun bruger den mest nuttede og lækre foldeteknik. Hvem drømmer ikke om at have sine underbukser foldet origami-agtigt, så de ligner en lille bitte konvolut? Hvis det er dig, så skal du have fat i Linktekst” target=”_blank” rel=”noopener”>Spark Joy og Linktekst” target=”_blank” rel=”noopener”>Magisk Oprydning.

Artiklen indeholder affiliate links.