danish skincare mineralpudder anmeldelse

Anbefaling: Danish Skincare mineralpudder passer på huden i sommermånederne

Jeg er kæmpe fan af mineralpudder, så jeg sagde stort JA TAK, da Danish Skincare spurgte, om jeg ville teste deres nye mineralpudder ‘Loose mineral powder foundation’. Jeg er i forvejen rigtig glad for produkterne fra Danish Skincare, især dagcremen uden parfume, som jeg tidligere har anmeldt.

Nu har Danish Skincare så “branchet ud”, og entreret make-up markedet. Og det er en rigtig god nyhed for alle os, der foretrækker produkter uden parfume og er vild med solfaktor i kosmetik. Det første (og forhåbentligt ikke det sidste) produkt er Danish Skincare mineralpudder med solfaktor 20. Det er virkelig et plus, især her i sommermånederne. Mange foundations har kun faktor 15, men det synes jeg er lige lavt nok.Læs mere »

Anbefaling: Parfumefri dagcreme, der bare virker – uden at vælte dit budget

Jeg har testet parfumefri dagcreme og disse tre varianter kan all stå distancen.Parfumefri dagcreme der er “kemifri”, budgetvenlig og fyldt med effektive ingredienser hænger ikke på træerne. Det har jeg selv erfaret, da jeg var på jagt efter et godt alternativ til mine nuværende lækre, men alt for kradse produkter.

Jeg har derfor sat mig for at finde de lækreste parfumefri alternativer, som ikke koster en formue. Dem jeg har valgt at teste og præsentere her er ikke discount, men de er til gengæld af så god kvalitet, at jeg godt synes, man kan kalde dem budget-fund. De er nemlig spækket med effektive ingredienser, drøje i brug og bare virkelig gode.

Når jeg skriver kemifri, mener jeg fri for parfume, hormonsforstyrrende stoffer og uden ingredienser, der skader miljøet. For nemheds skyld kalder jeg dem slet og ret “kemifri”, selvom det selvfølgelig ikke er 100% tilfældet. De er alle sammen godkendt af Forbrugerrådets app Kemiluppen, og det er ingrediensmæssigt et meget lille og snævert nåleøje at komme igennem.

Alle hudtyper har forskellige behov, så det der passer til mig, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Jeg vil dog vove at påstå, at de testede cremer er temmelig all-round.

Læs mere »