En ex-shopaholics bekendelser og starten på et nyt forhold til penge

shopaholic
Paris må være den mest potente kryptonit for en shopaholic. Fantastisk shopping og macarons i lange baner.

Om jeg har været decideret shopaholic er svært at sige. Ifølge min mand er svaret nej, men ifølge mig selv er svaret ja – måske – nogen gange?

Shopaholic er måske et stærkt ord at bruge, men om ikke andet har jeg haft et uansvarligt forhold til penge. Den korte historie er, at jeg har brugt alt for mange af dem og på alt for kort tid. Måske ok, hvis man er i starten af 20’erne, men jeg er i starten af 30’erne og burde være blevet klogere. Derfor har jeg nu kastet mig ud i et “lær at spare penge”-eksperiment. Jeg vil kort og godt slå op med de dårlige vaner og etablere et nyt forhold til penge.

Tre nye vinterfrakker på et år

Heldigvis er der dog mange af de gængse fælder, jeg trods alt ikke er faldet i. Jeg kunne ikke finde på at tage et quick-lån for at finansiere min shopping. Mine regninger bliver betalt til tiden, og jeg sætter mig grundigt ind i hvor varen kan købes til den bedste pris, hvis jeg vil købe en større ting. Men der stopper fornuften så også.
Mit problem har således ikke handlet om, at jeg har brugt penge jeg ikke havde. Problemet var snarere, at jeg brugte penge på alt muligt gøgl, i stedet for at spare op til alderdommen, en ny bil eller lade opsparingen vokse i et seriøst tempo.

Jeg har en opsparing, men den står ikke mål med min indtægt. Og det er lige præcis det, jeg gerne vil lave om på. Måske lyder det ikke så slemt, men i gennem en årrække har jeg ikke nægtet mig selv noget. Et år købte jeg tre vinterfrakker (den ene fra Max Mara), og det er blot et eksempel. Det lyder ret shopaholic-agtigt i mine ører.

En shopaholic takker af

Jeg har været alt for god til at sige til mig selv, at når jeg arbejder så meget som jeg gør, så har jeg fortjent alt hvad jeg ønsker mig. Den tankegang har fået mig til at tænke over, hvad det så er jeg virkelig ønsker mig. Er det et steady flow af penge ud af pungen til nyt tøj, som der ikke kan stuves mere af ind i skabet og (mere) make-up? Eller er det at spare op til drømmerejser, en bil eller bare trygheden ved at se opsparingen vokse. Det er helt klart det sidste. Dog tror jeg, at på samme måde som en alkoholiker altid vil være alkoholiker, selvom han/hun er ædru, vil jeg ikke miste min trang til lækre ting og sager. Jeg skal bare have langt færre af dem, og de dårlige vaner jeg har tillagt mig skal tones ned.
I det næste indlæg gennemgår jeg de første spareprincipper, jeg har tænkt mig at efterleve for at komme i mål med min økonomiske mission, så følg gerne med med i mit (forhåbentlige) fremskridt.

/ML

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)