Slip af med irriterende sælgere (på en flink måde)

Det kan være fristende at bare gemme sig, når de irriterende gadesælgere slutter ring om en.
Har du også mest lyst til at lave “strudsen”, når du møder en opsøgende gadesælger? Så skal du lære telefon-tricket!

Hvorfor er det, at velgørenheds-organisationernes “gadesælgere” altid skal springe frem mod én mens de vifter vildt omkring sig med armene, som om de er kæmpebamsen Rollo i Club La Santas børneklub? Og hvorfor – HVORFOR – ringer telefonsælgere altid, når man sidder i metroen på vej hjem fra arbejde og bare gerne vil have fred og ro for two bloody minutes. Ak, det kan jeg ikke svare på, men jeg kan til gengæld give dig mine ufejlbarlige og evidensbaserede tips til, hvordan du effektivt slipper af med de utroligt irriterende sælgere –  uden at ty til mafia-metoder.

I dækning! Bamsearmene kommer!

Jeg bor i det indre København, og det betyder, at jeg flere gange dagligt er lige i skudlinjen for de såkaldte “facere” – altså de gadesælgere, der arbejder for velgørenhedsorganisationer og NGO’er med at sælge medlemsskaber til den gode sag. Og før vi kommer til det, må jeg skynde mig at sige, at jeg INTET har imod organisationerne som sådan. Vi støtter flere af dem her i huset, men jeg er meget imod deres “opsøgende salg”, som jeg finder vildt påtrængende og irriterende. Efter min mening har alle vi, der kan undvære noget af vores overskud, en forpligtelse til at støtte folk i nød, men ligesom med alle andre beslutninger der kræver pungen op af lommen, synes jeg, at man som forbruger har ret til at finde ud af med sig selv, indenfor hjemmets fire vægge, hvem man ønsker at støtte, uden pistolen for panden.

Men hvorfor er det så, at jeg synes, at “facerne” er så irriterende sælgere? Jo, for det første bryder jeg mig ikke om, at de ofte åbner samtalen med et eller andet snedigt udsagn, der udelukkende har til formål at give mig dårlig samvittighed. “Går du ind for menneskerettigheder”. Øh. “Nej”, jeg hader menneskerettigheder og vil skide ytringsfrihed en hatfuld, kan du have en god dag.” Nej, selvfølglig siger man ikke det. Men dybest set – hvorfor skal jeg tæppebombes af samvittigheds-stikpiller på vej hjem fra arbejde?

Noget andet der generer mig, er, hvordan facerne altid holder til 2-3 stykker sammen, så hvis den ene er optaget, så kan man være sikker på, at der er en anden rundt om hjørnet, der står på spring med viftende bamsearme og en børnetime-agtig indgangsreplik. “Halløjsa lille frøken hydr hydr”…

Mobilen er dit bedste værn mod gadesælgerne

Nå, men til sagen. Jeg har lovet jer mit tip til, hvordan man slipper af med dem, og her kommer det: Du skal bruge et sæt hovedtelefoner og så skal du helst have hænderne fri. Du gør som følger: Tag hovedtelefonerne på, og slut dem til din mobil. Så snart du ser et par viftende bamsearme, så kniber du øjenene lidt sammen, som om du lytter koncentreret. Du kan godt nikke lidt samtidig. Altså som om du lytter. Når Bamsearmene er lige foran dig, så smiler du mens du ihærdigt ryster på hovedet og peger energisk på dit head-set eller din mobil. Det er det internationale signal for “Jeg taler lige i mobil, og det er en SUPER vigtig samtale. Jeg kan desværre ikke snakke med dig lige nu.” Jeg har efterhånden brugt tricket en 15-20 gange, og det virker HVER gang. Samtidig gør du ikke nogen kede af det. Og det er også værd at tage med. De passer jo trods alt bare deres (meget irriterende) job.

Stands og blokér for telefonsælgere

For nylig begik jeg en stor fejl. Jeg tilmeldte mig en konkurrence på nettet, hvor jeg skulle opgive mit telefonnummer. Big mistake! I de følgende dage blive jeg VOLD-opringet af telefonsælgere i Jylland, der alle sammen mente, at jeg har et akut behov for et “forsikringstjek. Nej tak! Kun hvis de kan forsikre mig mod opkald fra nævenyttige telefonsælgere fra Bjerringbro, goddamit! Nå, men da jeg sjældent får opkald fra numre jeg ikke kender (som har et seriøst formål med opkaldet), gjorde jeg følgende: Hver gang, jeg fik et opkald fra et ukendt nummer, så brugte jeg en funktion på iPhonen, hvor man sender en SMS, der er skrevet på forhånd. Man kan vælge mellem nogle forskellige, men jeg har hver gang valgt: “Kan jeg ringe tilbage senere?”. På den måde, har jeg hurtigt kunne se, om det var nogen der ville mig noget, eller om det bare var telefon-terror. De gange, hvor det var et reelt opkald, har personen svaret på min SMS. Men det alene, får jo ikke opkaldene til at stoppe, men det gør, at man ikke behøver svare sin telefon, for derefter at bryde sin hjerne med at finde på et høfligt afslag. For jeg kan virkelig ikke få mig selv til at smække på. Som sagt – de passer bare deres (sindssygt irriterende) job. Skridt nr 2, for at stoppe opkaldene, er så, at du ét efter ét går ind og blokerer de numre, der har ringet. Og da det tit er de samme numre, er det særdeles effektivt. På iPhonen blokerer du et nummer ved at gøre sådan her.

Robinsonlisten – hvis du virkelig gerne vil slippe for irriterende sælgere

Vidste du, at du kan tilmelde dig en såkaldt “Robinsonliste”? Det betyder, at du som en anden ensom Robinson Crusoe ikke må kontaktes af sælgere, hverken telefonisk eller med almindelig post. Det er med andre ord en slags marketingbeskyttelse. Ordningen undtager dog godgørende foreninger samt analyseinstitutter. Det er nemt og gratis (det manglede da også bare!) at tilmelde sig ordningen. Du kan gøre det lige her.

En nem og utvetydig afvisning af påtrængende ekspedienter

Endelig vil jeg foreslå et ufejlbarligt tip til, hvordan du høfligt afviser en ivrig ekspedient, der presser på i en butik. Det har faktisk taget mig mange år at lære. Tidligere fandt jeg på alle mulige søforklaringer, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at skuffe den ihærdige ekspedient. Ja, og i mange af tilfældene købte jeg jo så også den vare, der blev faldbudt. Det var før, jeg blev non-shopper og lagde mine vaner om. Nu er jeg endelig gammel/moden nok til at forstå, at du faktisk kan tillade dig at sige nej tak – uden nogen undskyldning og uden nogen begrundelse. Du skylder ikke salgspersonalet noget, andet end at være flink og rar. Og hvis du absolut synes, du skal begrunde din afvisning, så går sætningen: “Den er ikke lige mig” helt fint an. Smil!

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)