Klage over restauranten? Ja, da! Du får (næsten) altid ret!

[dropcap type=”square”] D [/dropcap]et er nærmest blevet en stående joke i min vennekreds: jeg er ikke bange for at sende min mad tilbage og klage over restauranten, hvis jeg ikke er tilfreds. Og ved du hvad? Det har jeg det HELT fint med. Jeg nægter simpelthen at betale ublu summer for en bøf, der er så tør som en lædersål, når jeg har skåret i ud pap for tjeneren, at jeg gerne vil have den saftig og ‘bleu’ (altså med ekstra Muh!).

Det resulterer ALTID i, at jeg få en ny bøf. Sommetider også en kop kaffe eller et lille glas på huset. Og det er da rigtig fint, men det er skam ikke derfor jeg gør det. Og det opvejer i øvrigt ikke det irriterende ved, at min spisepartner stikker i maden, fordi han så er den eneste af os, der har fået sin mad. Det er rent og skært et spørgsmål om at betale for den vare, man har bestilt. Hvis du køber en bluse, og kommer hjem og opdager, at der er hul i den, eller hvis du har fået sat vinterdæk på din bil, men to af dækkene er punkterede, når du henter den – så tøver du jo heller ikke med at klage, vel?

For mig er det ikke anderledes på restauranter. Hvis maden ikke lever op til forventningerne, skal man sige det. Det er ikke meget anderledes at klage over restauranten, end at klage andre steder. Men man skal til gengæld også altid være rimelig. Man skal ikke sende en trøffelpasta tilbage, fordi man havde glemt, at man har ‘glutenfri uge’. Eller hvis man som mig synes, at trøfler i almindelighed smager af noget, der allerede har været inde i munden (en andens mund). Næh, man skal klage over restauranten, hvis der er sket en åbenlys fejl i køkkenet eller med koordineringen.

Kold mad er også noget, jeg kan finde på at klage over. Jeg mener, man betaler *** da ikke flere hundrede (eller tusind) kroner for en håndkold beuf stroganoff eller lunken suppe.

Der er mange, der synes, at det er enormt pinligt at klage, når man er på restaurant, men det er jeg ikke enig i. Man skal altid være venlig, høflig, og imødekommende, når man retter sin henvendelse, for det er meget sjældent, at tjeneren har andel i miseren, og på den måde, har jeg faktisk aldrig oplevet, at det blev pinligt eller akavet. Det kan man selv bestemme. Hvis man høfligt siger ‘Undskyld, men jeg mener bestemt, at jeg bestilte en bøf som rare, men denne her er desværre helt gennestegt. Er der mon sket en fejl?’. Så får man sin vilje, og tjeneren græder ikke sig selv i søvn.

Jeg synes bestemt ikke, at man gør personalet en tjeneste ved ikke at klage over restauranten, hvis der er et problem. Jeg er overbevist om, at der ikke er nogen restauranter, der med vilje steger en bøf ihjel eller sætter en stolthed i at servere størknet sauce. Så jeg bilder mig ind, at de gerne vil have min feedback, og at de gerne vil gøre det bedre. Og under alle omstændigheder tror jeg hellere, at de vil have, at jeg gør dem opmærksom på fejlen, fremfor at brokke mig i skingre toner på Trustpilot, når løbet er kørt. Det er simpelthen for hyklerisk.

Når det så er sagt, skal man også altid huske at sige det, hvis man er tilfreds. Hvis man har nydt maden. Eller hvis man har sat pris på den gode betjening og bare har haft en god oplevelse i almindelighed. Men det giver vidst sig selv 🙂

 

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)