Husk at klage på restauranten, hvis du ikke er tilfreds med din mad.

Pinlige pengetricks del 1: Hvor langt vil du gå for at spare penge?

HITLISTEN: Nogle mennesker vil gøre alt for at spare penge. Ikke fordi de mangler tag over hovedet, eller går sultne i seng, men fordi de A: Nyder at gøre et kup og bliver euforiske ved tanken om at spare lidt småmønt eller B: Er nærige. Og så er der selvfølgelig de leverspostejfarvede typer som mig selv, der er sådan lidt hverken-eller:
Jeg er bestemt ikke nærig, men jeg ELSKER at gøre et godt kup og spare penge – men indenfor rimelighedens grænser, for der er masser af ting, jeg aldrig ville gøre i økonomiens navn, og så er der nogle ting, som jeg gør, men som jeg ved at masser af andre synes er totalt og aldeles cringe.

Her er første del af min hitliste over “pinlige” sparetricks (jeg har virkelig mange, så jeg har valgt at dele indlægget op i flere bidder), og her handler det om at spare penge på mad og spare penge, når man er i byen eller på restaurant.
pexels-photo-370984.jpeg

Postevand på restauranten: Vi starter med én, som jeg altid selv gør:  At bede om postevand på restauranten (i Danmark). For det første har vi noget af verdens bedste drikkevand i Danmark, og for det andet, synes jeg, at det er totalt absurd resourcespild at købe vand på flasker. Det sker kun, hvis jeg er ude et sted, hvor det er ulidelig varmt og jeg har glemt min vandflaske (og med hensyn til danskvand, så drikker jeg ikke  kuldioxidholdige drikke, da det er dårligt for tænderne, siger min tandlæge). Men – jeg ved at mange synes, det er pinligt og virker fornæret at bede om vand fra hanen, selvom det koster meget mindre – eller er gratis – og smager ligeså godt.

Bestille det dyreste, når regningen deles: Urhf, den her er slem, men det er en virkelig ting, som nogen gør: at vælge den dyreste ret på menukortet, og gerne flere dyre glas vin og andet godt, når man enten er inviteret ud af andre, ellers hvis man i selskabet er enige om at dele regningen. Buh for dem der gør det – det er pinligt og plat!

Bede om en doggybag: Ja, tak – det er jeg skyldig i, og jeg gjorde det så sent som i går, hvor jeg var til fødselsdag på lækre Retour Steak. David og jeg havde ca. en halv bøf tilbage hver (det siger lidt om, hvor store bøfferne var), og vi fik selvfølgelig pakket bøfresterne samt en halv tomatsalat, der var til overs. I skrivende stund står doggy-pakken i køleskabet og glæder sig til at blive min frokost om lidt. Det er heldigvis blevet mere almindeligt at bede om en doggybag, og det har formentlig meget at gøre med den store ‘Stop Madspild’ bølge, men jeg kan huske for bare få år tilbage – der var det altså virkelig frowned upon, når man bad om at få resterne med sig, og det blev opfattet som totalt usselt.

Dumpster diving: Den her er ikke for sarte sjæle. Dumpster diving kan oversættes til noget i stil med “skraldespands-dykning”, og det er virkelig blevet en ting i København, nærmest en helt lille bevægelse. Det går i sin enkelthed ud på at gå på “rov” ipexels-photo-890507.jpeg restauranters og supermarkeders containere og fiske alt det mad op, som ser brugbart ud, og så tage det med hjem og fortære det. Så længe det ikke er til gene for de forretningsdrivende, er jeg VILD med ideen. Det hjælper med at reducere madspild, og de frygtløse skraldejægere får gratis mad at spise. Win-Win, synes jeg.
Jeg må dog indrømme, at jeg aldrig selv har prøvet det, og da jeg er en smule hygiejneforskrækket, ved jeg ikke, om det var noget jeg ville dyrke selv – og tænk også lige, hvis man blev opdaget!

Bare et glas hanevand til mig: Når du er på disko-dasko (som vor mor ville udtrykke det), eller hvis du er på vinbar, så kommer du jo ikke, fordi du er ved at dø af tørst i Sahara-ørknen. Du kommer for at socialisere og/eller drikke dig i hegnet. Derfor synes jeg, at det er pinligt, når man er i selskab med nogen, der bare skal have et glas postevand. Der kan selfølgelig være andre grunde end nærighed (sygdom, graviditet, alkoholafvænning osv), men det er ikke dét jeg taler om her. Hvis man accepterer at tage med til en våd aften i byen, skal man ikke stå og spytte i et glas urinlunkent postevand, og håbe at en eller anden M/K forbarmer sig, og byder en på en drink. Dér er jeg måske lidt firkantet, men hvis man ikke vil ofre 30 kr. på en øl, eller lidt mere på et glas vin eller en drink, når man er i byen, så skal man måske mødes under andre former. Og det er også helt i orden.

Medbragt slik og drikkevarer i biografen
Den her diskuterede jeg længe med David. Han synes, det er pinligt, når folk fisker den ene hjembragte slikpose og Sinalco-cola op af tasken efter den anden. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men jeg må indrømme, at jeg selv godt kan finde på det. Hvis jeg for eksempel har lidt bland-selv slik liggende i skabet, til overs fra dagen før, (tror jeg dog aldrig er sket), ville jeg da sagtens kunne finde på at tage det med, og jeg har også tit haft en plade chokolade med og en flaske vand i tasken. Jeg kan godt gå med til, at der pinligt hvis det tager overhånd – og det er vidst også det, der er Davids pointe – men omvendt er det jo blevet megadyrt at snolde i biografen, og hvis man f.eks. er en børnefamilie, hvor der både skal hales slik, popcorn og sodavand indenbords, så kan det godt blive en dyr affære.

ML

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)