Pas på Nemo og Hummerdrengen: Vælg en solcreme, der ikke skader havmiljøet

Jeg har egentlig vidst det længe. Men det har ikke sådan rigtig optaget mig, før nu.
Langt de fleste solcremer, vi kan købe i butikkerne, er skadelige for havmiljøet. Det vil sige de koraller, du elsker at beundre, når du er snorkler rundt i Thailand og søde lille Nemo og hans venner! Ikke at forglemme Hummer-drengen og de andre gutter fra Benny’s Badekar. Så chop-chop! Se lige at få skiftet mærke, hvis du ikke er sikker på, at din solcreme er “reef safe”.

Solcreme eller … rengøringsmiddel?

Den skadelige virkning på havmiljøet skyldes, at de kemiske solfiltre indeholder nanopartikler, som blandt andet også bruges til at rengøre svømmebassiner og medicinsk udstyr! Så er det jo ikke så underligt, at planter, havdyr og især koralrev ikke er vilde med at komme i nærheden af det, efter det er skyllet af vores glade badeben i de varme sommermåneder.

Jeg er solcreme-fanatiker, og især når man bruger så meget af det, som jeg gør, er det vigtigt at vælge en miljøvenlig variant.

Egentlig synes jeg, at det er helt vildt slapt, at der ikke findes et eller andet EU-regulativ, der forbyder det. Solcreme kan sagtens fremstilles uden, så hvorfor – HVORFOR – er der ikke noget lovgivning, eller i det mindste noget mere oplysning, omkring emnet? Et glimrende eksempel på, hvordan vi mennesker dag for dag ødelægger mere og mere af vores egen jord – and nobody gives a flying fuck!

Det underligste er næsten, at der findes så lidt information om emnet, når jeg søger efter det på nettet. Og det gør det heller ikke bedre, at mange de brands, hvis solcreme man faktisk trygt kan bruge, ikke engang gør opmærksom på det. Måske er det simpelthen for usexet at skrive på tuben?

Gå efter fysisk solfilter

Heldigvis findes der en række solcremer, som man sagtens kan bruge. Du skal kigge efter solcremer med fysisk solfilter, som ofte indeholder zink. Det er de cremer, der typisk giver et lidt hvidere skær, og som ikke trænger helt ind, men som lægger sig som en fin film på huden.

Foruden hensynet de stakkels små fisk og koraller, er der også andre fordele forbundet med det fysiske solfilter. Man mistænker nemlig, at kemisk solfilter er rigtig hårdt for huden, især i ansigtet, og at det kan være med til at forværre, eller endda fremprovokere hudlidelser som den meget udbredte roseacea.

Så kort fortalt; skal du på badeferie og vil købe solcreme, skal du spørge efter fysisk solfilter. Bum.

Øko-mineralsolcreme fra Coola – som du endda kan vinde!coola mineral solcreme skader ikke havmiljøet

En konkret anbefaling på en solcreme, der ikke skader havmiljøet, og som jeg netop har testet, er fra det hippe øko-brand Coola og hedder Coola Sport Mineral Sunscreen Citrus Mimosa Spf 30. Og det er netop mineral-solfilteret, der er afgørende for, at de små fisk og deres alge-venner ikke bliver syge! Den kan jeg på det varmeste anbefale.

Bonus-info: Coola-solcremerne er i øjeblikket på tilbud i online øko-butikken Netspiren.

Solcremen fra Coola har netop været i brug gennem de sidste meget varme dage, hvor jeg har været ude en hel del. I lørdags var jeg ude hos mine forældre, der er så heldige at have et svømmebasin. Så der fik sol (og pool!)- badningen altså hele armen. Ja, nu er det altså ikke fordi, jeg er syndeligt bekymret for at skade fiskene i deres svømmebassin, men nu skulle jeg jo lige teste Coola-solcremen og se hvordan min hud responderer. Og den responderede særdeles godt.

Den er nem at smøre på og har en lækker, men meget mild, duft af citrus. Og så lægger den ikke den der irriterende hvide hinde på huden. Beskyttelsen er helt i top, og efter mange timer i solen var der ingen tegn på Rudolf-næse eller rødmossede kinder.

Og HEY: Du kan vinde solcremen! Juli-konkurrencen er nemlig lige lagt på min konkurrence-side, og jeg trækker lod om en mineralsolcreme fra Coola! Deltag her.

Skal man ALTID gå efter solcreme, der ikke skader havmiljøet?

Nej, det synes jeg ikke. Så længe du ikke går i havet, kan du smøre dig ind i neglelak-fjerner, hvis du har lyst (det vil jeg dog på det kraftigste fraråde). Det centrale er, at du orienterer dig om indholdet af din solcreme, hvis du ligesom mig elsker at svømme og benytter enhver solstråle-lejlighed til at baske rundt i bølgerne. Uanset om det er i Isefjord eller på Barbados.

Artiklen indeholder affiliate-links.

Coola-solcremen, som jeg har testet, er venligst sponsoreret af Coola Suncare  på min egen anmodning. 

4 meninger om “Pas på Nemo og Hummerdrengen: Vælg en solcreme, der ikke skader havmiljøet

  1. Hej Louise. Tusind tak, hvor er jeg glad for, at du kunne lide det 🙂 Ja, det er selvfølgelig et helt andet perspektiv med børnene – og prisen, når I bruger så meget! Der er jo masser af billige solcremer, der er i orden ud fra et allergi- og hormonperspektiv. Men jeg har endnu ikke opdaget een, der var mineralsk endnu. Jeg vender lige tilbage, hvis jeg falder over noget 🙂 Jeg bruger også en hel del, så det er vi nødt til at finde ud af. Knus M

  2. Hej ML, dejligt indlæg, tak.
    Kan du sige noget om hvad man skal kigge efter i varedeklarationen, hvis man skal undgå de dårlige solcremer? og kender du andre mærker som er miljøvenlige? Jeg bruger Derma til børnene, da den har fået gode anmeldelser og har en masse fine øko certificeringer og så er den billig. Men jeg er faktisk ikke sikker på om den er mineralsk og altså god for havet, synes ikke man bliver specielt hvid af den. Alt andet lige tænker jeg også, at hvad der ikke er godt for korallerne, kan heller ikke være skidegodt for os selv.
    Kh. Christel

    • Hej Christel. Tusind tak! Den mineralske solcreme indeholder zinkoxid eller titaniumdioxide – så det er det, du skal kigge efter på varedeklarationen. Prøv at google ‘mineralsolcreme’ eller ‘solcreme med zink’. Der kommer (heldigvis) flere og flere brands til, som går væk fra det konventionelle solfilter. Ærger mig bare, at de ikke skilter mere med det, og brander sig “reef safe”… og dermed sætter mere fokus på problemet. Knus ML

  3. Tak for endnu et godt og oplysende indlæg.
    Det er virkelig lidt af en jungle med solcreme. Man kan godt føle, at man skal vælge det bedste af to onder, synes jeg!
    Udover miljøet, som jo er sindssygt vigtigt, er der også masser af solcremer, der giver eksem og lignende. Og det behøver ikke engang være pga parfume.
    Og det er så svært som almindelig forbruger at gennemskue, hvad der er op og ned. Man må også formode, at en stor del af solcreme-brugerne blot hiver det ned fra hylden nær kassen i Brugsen, og måske ikke når at få sat sig grundigt ind i pros and cons.
    What to choose? Allergivenligt? Miljøvenligt? Billigt? (Hvis man som os fx kommer igennem en 10-15 tuber på et år) eller blot den, som børnene rent faktisk ikke brokker sig over, at skulle have på?
    Vidunderligt hvis det hele kan forenes 🙂
    Tak for oplysning 🙂
    Louise

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)