Bæredygtigt tøj og fine håndlavede smykker

Ugens Shout-Out: Københavns fineste butik med bæredygtigt tøj

Jeg har egentlig gået forbi Be A Wear på Nørrebrogade mange gange uden for åbningstiden, men langt om længe har jeg nu endelig fået mulighed for at kigge forbi inden for butikkens business hours. Og sikke en overraskelse jeg lige fik mig der!

Be a Wear har det største sortiment af det fineste bæredygtige tøj, jeg nogensinde har set under et tag. Og det var faktisk lidt af en udfordring for mig at gå derfra uden at hive et par kjoler og nogle skjorter med mig hjem, da jeg jo holder igen med shoppingen for tiden. Men så er det jo godt, jeg snart har fødselsdag (læser du med, David?!). Der kommer nemlig helt sikkert til at stå: ‘bæredygtigt tøj fra Be A Wear’ på ønskelisten.

Bæredygtigt undertøj findes der et stort udvalg af i Be A WearLæs mere »

Sådan får du succes med at sælge tøj i en loppebutik

Loppebutik er et perfekt sted at sælge tøj.Jeg har tidligere skrevet om min erfaring med at sælge tøj i Lidkøb Loppesupermarked på Østerbro, og som det vidst også fremgik, er jeg kæmpe fan af konceptet.

Lidkøb er en fantastisk loppebutik med et kæmpe, kvalitetspræget sortiment, især af tøj og børnesager. Tilmed har butikken Københavns bedste og mest smilende personale og holder åbent både i weekenden og på helligdage.

Efterhånden har jeg virkelig solgt meget tøj, kosmetik og sko, og jeg bliver ved med at forny min loppe-stand, så længe der er gang i biksen.

Og jeg tror ikke jeg kommer til at melde udsolgt lige foreløbig og lukke min stand. Især, fordi jeg synes,  at jeg har fundet en god formel til at sætte prisen, så både kunderne bliver tilfredse, og jeg som sælger føler, det har været en god handel. Og den giver jeg hermed videre til dig 🙂
Læs mere »

Om nærighed og nas: Når sparsommeligheden tager overhånd

Vaffeljern
Mmmm hvem elsker ikke lune vafler? Og hvem elsker ikke at have sit EGET vaffeljern, frem for at låne sig frem? Det koster et par hundrede kr, og når man har det, så FÅR man det altså brugt! Photo by Brigitte Tohm on Pexels.com

Hvis der er noget, jeg ikke kan fordrage, så er det nærighed. Og efter jeg begyndte at blive mere opmærksom på min økonomi, synes jeg, at forskellen på sparsommelighed og nærighed er et tema, der ofte dukker op i mit tankemylder.

Jeg finder tit inspiration til nye kreative måder at spare penge på ved at læse forskellige bøger om privatøkonomi og ved at deltage i facebookgrupper, der handler om minimalisme og nonshopping. Og så er der selvfølgelig, blogs, podcasts og meget andet.

Men jeg prøver også at holde mig for øje, at det, at jeg gerne vil være mere sparsommelig, ikke skal gå ud over andre. Min familie og mine veninder skal ikke have mindre fødselsdagsgaver af den grund, for eksempel.

Sparetip eller bare nærighed?

Et sparetip, jeg støder på igen og igen, er, at hvis man mangler noget, lad os bruge et vaffeljern som eksempel, så skal man undersøge, om man kan låne det, før man køber det. “For man bruger det sikkert kun 1-2 gange, og så gider man ikke det vaffel-pjat længere.” Og det er jo fornuftigt nok. I teorien.

Men alligevel synes jeg, det er det mest irriterende sparetip overhovedet.

Jeg synes måske, der ligger en iboende præmis om, at “de andre, der er dumme nok til at købe det, og som heller aldrig bruger det, kan jo bare låne det ud til mig gratis, og så sparer jeg de penge. Indtil jeg mangler en ismaskine. Og så finder jeg en anden idiot, jeg kan låne den af.” Det virker på en eller anden måde så nasse-agtigt. Og spekulativt.

Spareprojektet skal ikke gå ud over andre

Jeg mener, det skal da ikke pludselig være andres problem, at jeg vælger at skære ned på mit forbrug! Det er min egen sag, og det skal ikke gøre mine venner og familie til lånebørs for ting, jeg er for nærig til selv at anskaffe mig.

Det værste er, når folk kalder det for ‘deleøkonomi’. Det er virkelig misforstået.

I deleøkonomi er der en fordel for begge parter. Hvis jeg f.eks. lejer min lejlighed ud via AirBnB, får jeg til gengæld et vist beløb ud af aftalen. Folk der kategorisk nægter at købe køkkenredskaber, eller hvad det må være, indgår jo ikke en lejeaftale, hvor de betaler en afgift per døgn.  Tværtimod klapper de nok bare sig selv tilfredst på skulderen over, hvor snedige de er. “Så sparede jeg de penge.”  Ja, nu sætter jeg det på spidsen, I know. For jeg låner selvfølgelig også ting af andre fra tid til anden.

F.eks. låner vi hvert år klapstole af mine svigerforældre, når vi holder vores store julefest. Og det er i virkeligheden også noget pjat. Vi burde da bare komme til lommerne og købe de 20-25 klapstole selv (og et hus med kælder, hvor vi kunne opbevare dem.

Så der er selvfølgelig ikke helt sort-hvidt. Det, der nok provokerer mig lidt er, når folk bliver så sparesommelige, at de bygger hele deres liv op omkring, at de bare kan låne fra andre, når de mangler et eller andet. Og nærmest gør det til en sport, at de aldrig køber noget, fordi de jo bare kan låne det. I det mindste synes jeg, at folk der har låne-mani skal tilbyde at udlåne deres egne ting ud den anden vej, eller i det mindste kvittere med en god flaske rødvin eller lignende.

Jo, du må gerne låne mit vaffeljern!

Jeg forsøger selv at gøre et nummer ud af at tilbyde mine nærmeste at låne ting af mig, hvis de har brug for det. Det kan være bøger, dvd’er og egentlig også køkkengrej, hvis det er. Og lysten til at udlåne mine ejendele har jeg netop, fordi der ikke er nogen i min omgangskreds, der har den her lånesyge som et resultat af nærighed.

Det er egentlig sjældent, at folk selv spørger om at låne noget. Og netop det, giver mig lyst til at dele og udlåne mine ting. Fordi der ikke ligger en eller anden ihærdig spareambition – eller spekulation – bagved.

Og for the record: jeg har et vaffeljern. Og netop fordi, jeg har ét, så får jeg det rent faktisk brugt. Og jeg låner det ud med glæde. Som regel efterfulgt af en kærlig service -oplysning om, at et vaffeljern kan fås for bare et par hundrede kroner hos de fleste isenkræmmere…

Artiklen indeholder affiliate links

En hæsblæsende, dramatisk og nervepirrende jagt på … bæredygtige jeans

Jeg har erstattet mine yndlingsjeans fra H&M med en bæredygtig variant fra søsterfirmaet Weekday.
De gode gamle jeans fra H&M, der nu hænger i laser og er blevet erstattet med jeans i øko-bomuld.

Siden jeg så dokumentarfilmen “The True Cost” på Netflix, har jeg ikke kunnet glemme hvor ufatteligt meget miljøsvineri, der er forbundet med at producere de mest basale beklædningsgenstande, som jeans for eksempel.

Filmen fortæller – i uhyggelige detaljer – hvor meget kemi og vand der bruges på bare et enkelt par jeans: ca. 5 liter ‘kemi’ ( i mangel af bedre ord) og godt 5.000 liter vand!

Og så skal man lige huske, at spildevandet, der af åbenlyse årsager er nærmest selvlysende giftigt, ofte løber ud i floder, hvor de lokale i produktionsområderne henter vand til deres husholdning, bader eller vasker tøj. Fy for pokker!

Simili-jeans og bootcut-ben

Ikke desto mindre har jeg de sidste par måneder været i gang med at gøre min livsstil så bæredygtig som mulig. Og det indebærer også garderoben, som netop nu har akut mangel på – ja, netop jeans.

Og det har ikke været så nemt, som man skulle tro at finde et par, der kan erstatte de tyndslidte yndlingsjeans – men i en bæredygtigt produceret variant i økologisk bomuld.Læs mere »

Man skal aldrig sige aldrig til ‘fornuftige sandaler’

På tur med Mille, iført de fornuftige sandaler fra Birkenstock
På tur med Mille – iført fornuftige sko 🙂

Fornuftige sandaler – bare ordet. Urh. Det leder tankerne hen på ortopædisk fodtøj med ventilationshuller og ande-snuder. Sådan har jeg det i hvert fald. Men jeg har også altid været vild med ‘ufornuftige sko’. Altså høje hæle og alt for smalle snuder.

Med andre ord, det min mor kalder “vifte-sko”. Sko man tager på til receptioner eller fest, men man kan ikke holde ud at hverken gå eller danse i dem, så man sidder bare og vifter lidt, så gæsterne kan nyde synet af de smukke, men utroligt upraktiske sandaler eller pumps.

Men man skal jo aldrig sige aldrig, når det kommer til ‘fashion’ (darling).

Læs mere »