Om at skabe et bæredygtigt hundeliv for vores nye labradorhvalp

Vores labradorhvalp MilleOm en uge skal David og jeg hente vores nye familiemedlem: en lille sort labradorhvalp! Vi glæder os helt vildt og er i fuld sving med at forberede os mentalt på at øge familien med den lille bløde pelsklump. Det har også fået mig til at tænke på, hvilken indvirkning sådan en lille størrelse vil få på vores økonomi og hvordan vi kan skabe et “bæredygtigt hundeliv”, da hunde jo efter sigende fylder rigtig meget i CO2-regnskabet. Så hvad koster det at have hund? Både med hensyn til rede penge og med hensyn til de klima-potespor,  den sætter på vores jordklode.

Noget af det første der står i mange af de hundebøger, vi har lånt på biblo drejer, sig om økonomi og hunde. Selve hundens salgspris ( i vores tilfælde 9.000 kr.) er nemlig bare den første bid af udgiftskagen, når det gælder at opfostre en lille hund. Og selvom Mille (som vores lille vaps hedder), endnu ikke har sat poterne indenfor døren, har hun allerede kostet os en del.

Discount-hvalpeseng i godt design

Hvalpefoder af dyrelægekvalitet er hundedyrt (sorry, kunne ikke lade være), og dertil kommer alt udstyret. Har dog prøvet at begrænse mig til det allermest nødvendige, og så bestræbt mig på at købe genbrug. Indtil videre har vi anskaffet os en hundeseng/kurv (som vi fandt billigt i Harald Nyborg). Synes faktisk, den er rigtig flot, og den passer egenlig også fint ind i vores stue. Af hygiejniske årsager valgte vi at købe en ny hundeseng.

Hundeseng fra Harald Nyborg
Vores fine hvalpeseng fra Harald Nyborg

Den er midlertidig, da vi udskifter den med en større model, når Mille er færdig med at vokse. Når hun skal have sin voksen-seng, vil jeg gerne have en, der er bæredygtigt fremstillet, også selvom det sikkert er en del dyrere.

Vi har selvfølgelig også købt et ordentligt bjerg poser til hunde-høm-høm (dejligt ord!).

I stedet for de almindelige, har vi købt nogle poser, der er komposterbare, for at undgå konventionelle plasticposer. De er  lavet af biologisk nedbrydeligt materiale, men ligner ellers dem man kender.

Jeg har også købt et fint læderhalsbånd til hende (som hun nok først skal bruge som “voksen”), men som jeg håber vil holde hele dens liv,  og så har vi købt et par mad/vandskåle i stål.

Jeg har også (uden David vidste det) købt en lille bæretaske i sort nylon, da en lille hund ikke kan gå særligt langt. David synes det er helt tosset, og siger han bare vil bære hende, når hun er træt, men det synes jeg altså er upraktisk. Og hvis hun er sølet ind i mudder, er det måske ikke så indbydende at tage hende op. Næh, jeg er sikker på, at jeg får glæde af bæretasken – vent bare og se, David.

Genbrugslegetøj og apporterings-dummies

 

Sådan så vores labradorhvalp Mille ud, da hun vare fire uger gammel.
Sådan så vores labradorhvalp Mille ud, da hun var fire uger gammel. Ej men se hende lige!

En lille hund er jo mega legesyg, så hun skal selvfølgelig have noget legetøj. Her har vi fået et par apporterings-dummies i gave (den ene er brugt), og vi har også nogle små bolde liggende derhjemme. Boldene var egenlig købt til Misse, men hun gør et stort nummer ud af at fortælle os, at hun altså ikke gider tumle rundt med en bold. Det er hun alt for klog til. Så har jeg lige købt et par plysdyr uden plasticdele, som jeg fandt i min yndlings-genbrug; Lidkøb på Østerbro.
Plysdyrene (som er Hello Kitty bamser) er netop nu i vaskemaskinen, så de er klar til at blive gennemtygget af Mille lige om lidt. Jeg kunne aldrig drømme om at give penge for nyt legetøj til hende, mens hun er helt lille, da det sikkert bliver splittet til atomer på fem minutter.

 

Den vigtige dyreforsikring

Selvom jeg ikke synes, vi er gået alt for meget amok i hundeudstyr, så løber det alligevel op. Ikke fordi tingene vi købte var ret dyre (jeg mener: Harald Nyborg. Ikke ligefrem luksus), men vi skulle faktisk anskaffe os en del flere ting,  end jeg havde troet. Og der dukker sikkert flere behov op hen ad vejen.
Og så er der selvfølgelig forsikring. Vi har aldrig haft Misse forsikret, og det er en fejl. For hun har efterhånden været en hel til på dyrehospitalet med gigantiske regninger til følge. Så der har ikke været nogen tvivl om, at Mille skal forsikres fra day one. Både så vi kan dække dyrelægeregningerne, men også hvis hun ødelægger vores eller andres ting og sager. Vi ved jo ikke endnu hvor vild hun er, så vi antager det værste 🙂

Labradorhvalp på vegetarkost?

Hundegodbidder til vores lille labradorhvalp
Min mor gav os en hel lille goodie bag (doggy bag?) med ting og sager til Mille. Hun havde blandt andet lavet denne “Chateau De Chien” flaske med godbidder. Er sikker på, det er en god årgang 😉

Der er dog ingen tvivl om, at fra et klimaperspektiv er det hundens foder, der ubetinget er det største problem på grund af kødindholdet.

Her ved jeg faktisk ikke helt, hvad vi stiller op.

For på den ene side, kunne det måske give mening at give hende proteinrig vegetarisk kost, som flere og flere skifter til. Men på den anden side: Det ER altså en hund. Den skal altså ikke leve af gulerødder og bønner alene. Og så er der også den mulighed, at vi vælger kost, der er baseret på fisk og fjerkræ, som kun er 1/6 så klimaskadeligt som oksekød. Det sagde de i hverfald i radioprogrammet Klimatestamentet i den episode, hvor de taler om kæledyr og klimaet. Faktisk et rigtig godt afsnit, som satte en masse tanker i gang hos mig.

Der er ingen tvivl om, at Mille kommer til at vende op og ned på husfreden herhjemme, og selvom det koster lidt at have hund, er jeg sikker på, at det kommer tifold igen.

Man kan vel selvfølgelig slet ikke sætte kroner og øre på kærlighed, men derfor vil jeg nu alligevel forsøge at fortsætte med at forbruge med omtanke, når det kommer til vores nye lille labradorhvalp. Især for klimaets skyld.

Artiklen indeholder affiliate links.

 

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)