Det kan have sine fordele at være nonshopper. Her er den lille duftolie fra Atelier Rebul som min mor forærede mig.

Nonshopper: Sådan gik min første måned med købestop

Der er nu fire uger siden, at jeg aktivt besluttede mig for at blive nonshopper, lære at spare penge og forbruge mindre. Med undtagelse af en lillebitte svipser (forklædt som en nudefarvet læbestift fra Marc Jacobs), er det gået over al forventning! Og det har også budt på et par glædelige overraskelser i form af gaver fra uventet kant.

Nonshoppingen omfatter tøj, sko, tilbehør, dameblade og modemagasiner, make-up og pynt til boligen. Kort sagt; ting jeg ikke har brug for, men som jeg bare altid fristes ad. Det gælder derimod ikke mad, oplevelser, blomster, bøger og gaver, da alt dette giver mig reel glæde og livskvalitet. Læs mere om dogmerne for min nonshopping lige her, hvor jeg også deler nye tips til at spare penge. 

Shoppingvaner på stand-by

I de første par uger som nonshopper fik jeg virkelig at føle, hvor meget vanens magt har over mig. Jeg bor i København K, altså et stenkast fra mange af mine yndlingsbutikker. Det har derfor været en vane, at jeg lige har svinget indenom dem, når jeg alligvel har været out and about. Men no more.

Jeg har også haft for vane at per automatik åbne de mange nyhedsbreve, jeg har abonneret på og klikket mig ind på shoppingsiderne, bare for liiiiige at se, hvad der var kommet af nye sager. Nyhedsbrevene har jeg nu afmeldt et efter et, så nu er det efterhånden kun ganske få fristelser, der kommer igennem nåleøjet til min mailbox. Dem skal jeg nok få has på.

På (non) shopping med Mutti

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har været momentant fristet. Før jeg blev nonshopper, havde jeg netop aftalt en mor-datter bytur med min mor. Det har været en slags tradition, vi har haft næsten ligeså længe jeg kan huske. Min mor har rundet 70 år, og hun altid stilfuld, og elsker lækre sager ligeså højt som mig. Vi kan lide de samme butikker, og deler på mange områder smag. Vi har det altid superhyggeligt, når vi browser rundt i butikkerne og runder turen af med en lille frokost og et glas hvidvin på Beau Marché.

Selvom jeg er blevet nonshopper, ville jeg derfor alligevel gerne holde fast i vores aftale. Men jeg fortalte min mor, at jeg bare skulle ‘kigge’. Det synes hun var ret kedeligt, kunne jeg mærke, selvom jeg selv synes, at jeg engagerede mig meget. Det var ikke sådan, at jeg stod ved udgangen af butikkerne og gloede modstræbende ned i min mobil, mens hun shoppede løs. Jeg deltog rimelig aktivt, selvom jeg ikke prøvede noget. Og jeg begyndte altså heller ikke at prædike om det glorværdige liv som nonshopper.

Nonshopper med gavetække

Hen mod slutningen af dagen besøgte vi Atelier Rebul, der er fyldt med lækkerier indenfor kosmetik, duftlys osv. Her fik min mor ligefrem lidt ondt af mig og forærede mig en duft-fidus (de der duftolier i glas med pinde i. Hvad hedder de egentlig?). Den blev rigtig glad for, da vi netop var løbet tør derhjemme (billedet øverst).
Sjovt nok synes David også, at jeg havde fortjent en lille gave midt i min kamp for at blive nonshopper. Et par dage senere havde han købt en fin kjole til mig, som han havde set i et butiksvindue. Og ja, den passede. Han har et mærkeligt talent for altid at kende min størrelse. Hvis jeg havde vidst, at man som nonshopper fungerer som en slags magnet for gaver fra sine nærmeste, var jeg da blevet det for længst 😉

Rød alarm hos Mulberry

Men tilbage til fristelserne på bytur med Mutti. Der var da masser af ting, jeg godt kunne tænke mig, men i de fleste tilfælde, var der en indre bom, der gik ned, når mit blik faldt på noget lækkert. En bom, der på en mærkelig måde fik mig til at tænke på de oceaner af tøj, der allerede gemmer sig i mit walk-in closet. Samme følelse, som når man har spist tre stykker kage, og bare ikke KAN klemme mere ned. Sjovt nok har jeg ikke haft den følelse, når jeg har modtaget en gave. Måske fordi, at den kærlige tanke vækker nogle andre følelser, der ikke knytter sig til om, man har “brug for” den pågældende ting.

Undtagelsen opstod, da vi løb ind i et Mulberryudsalg, der selvfølgelig bød på fristende tilbud. Typisk nok, og for en gangs skyld, havde de masser af lækre sager tilbage. Især en stor rød toilettaske i det blødeste lammeskind med en generøs udsalgsprocent var svær at ignorere. Men jeg gjorde det. Og det er jeg stolt af. Førhen havde jeg købt den uden at blinke.

Jeg fortsætter som nonshopper

Siden da har der ikke været noget, der for har alvor fristet. Omvendt har jeg dog heller ikke været eksponeret for potentielle benspænd. Jeg har ikke været i butikker, ikke kigget i webshops og afmeldt alle kommercielle instagramprofiler. Som sagt var der dog liiige en halvdyr læbestift, der fik skovlen under mig. Men hey – ingen er fuldkomne. Og i det mindste er jeg glad for den, og bruger den hver dag. Og nej, jeg har ikke otte andre i den samme farve.

Jeg glæder mig til at påbegynde 2. måned som nonshopper, og håber, at købekvalmen ikke har fortaget sig. Men det tror jeg nu ikke. Jeg er topmotiveret, så jeg tror faktisk, at jeg fortsætter så længe jeg kan. 

Er du – eller nogen du kender – også blevet nonshopper? Jeg vil så gerne høre andres erfaringer. Skriv gerne i kommentarsporet, hvis du vil dele, hvad du har lært og dine tips til at undgå fristelserne. 

ML

Jeg vil elske at høre DIN mening om emnet, så giv endelig dit besyv med i kommentarfeltet :)