Kvalitetstøj: Fem ting i min garderobe, der har holdt i 10 år (mindst!)

kvalitetstøjHvad definerer kvalitetstøj? Og kan det billige high-street tøj holde ligeså længe, som de dyre designerlabels? Det er svært at komme med et entydigt svar, men for nylig læste jeg bogen ‘A life Less Throwaway‘, og den satte en del tanker i gang hos mig.

I korte træk handler bogen om at købe mindre, men bedre. Ikke bare kvalitetstøj, men også bare produkter i den helt brede forstand.

Forfatteren, Tara Button, blev inspireret til at lægge sine forbrugsvaner om, da hun blev træt af, at nærmest alt hvad man køber har en begrænset levetid. Men en dag slog det hende, at en bestemt gryde hun havde (og nok stadig har) i skabet fra mærket Le Creuset havde holdt i utroligt mange år stadig var så god som ny.

Det fik hende til at stille spørgsmålstegn ved, om man mon kunne leve efter en forbrugsfilosofi, hvor man kun skal købe hver ting én gang, og at de forskellige ting så holder livet ud, uden de skal erstattes. Og det var så startskuddet til hjemmesiden buymeonce.com, hvor netop holdbare produkter er temaet. Sitet forhandler både kvalitetstøj, men udvalget i hverdagsprodukter som paraplyer, rejsetasker, køkkengrej osv. er endnu større.
Læs mere »

Sådan vekslede jeg gammelt high-street-tøj til en klassisk Chaneljakke

Klassisk chaneljakke - mit bedste køb nogensindeDa jeg begyndte på mit købestop troede jeg egentlig ikke rigtig selv på, at jeg ville kunne overholde det. Og jeg troede ærlig talt heller ikke, at jeg samtidig ville skille mig af med ca. 30% af min garderobe – og siden hen forære mig selv drømmekøbet over dem alle: en sort klassisk Chaneljakke. Genbrug og gudeskøn! 

Jeg mener, jeg har jo mange (mange!) gange før sagt til mig selv, “nu skal jeg ikke købe noget nyt i det næste lange stykke tid”, så jeg havde nok ikke, inderst inde, den største tiltro til mine egne evner for at holde igen med shopping.

For det plejede nemlig at gå sådan, at vupti: to uger efter, måske lige op til en vigtig rejse med arbejdet, ville følelsen af, at der SKAL et nyt lækkert sæt tøj til, for at være en succes, indtræffe. Og så ville den (kortvarige) ambition være parkeret. Igen. Det var før, jeg havde lavet min “hemmelige” luksusopsparing.

Når shoppingmagien forsvinder

Før jeg startede med nonshopping, var det at købe nye ting nemlig ikke noget, jeg følte som en luksus. Og da slet ikke noget, man sparede op til! Det var bare en vane. Læs mere »

Bæredygtigt tøj og fine håndlavede smykker

Ugens Shout-Out: Københavns fineste butik med bæredygtigt tøj

Jeg har egentlig gået forbi Be A Wear på Nørrebrogade mange gange uden for åbningstiden, men langt om længe har jeg nu endelig fået mulighed for at kigge forbi inden for butikkens business hours. Og sikke en overraskelse jeg lige fik mig der!

Be a Wear har det største sortiment af det fineste bæredygtige tøj, jeg nogensinde har set under et tag. Og det var faktisk lidt af en udfordring for mig at gå derfra uden at hive et par kjoler og nogle skjorter med mig hjem, da jeg jo holder igen med shoppingen for tiden. Men så er det jo godt, jeg snart har fødselsdag (læser du med, David?!). Der kommer nemlig helt sikkert til at stå: ‘bæredygtigt tøj fra Be A Wear’ på ønskelisten.

Bæredygtigt undertøj findes der et stort udvalg af i Be A WearLæs mere »

Sådan får du succes med at sælge tøj i en loppebutik

Loppebutik er et perfekt sted at sælge tøj.Jeg har tidligere skrevet om min erfaring med at sælge tøj i Lidkøb Loppesupermarked på Østerbro, og som det vidst også fremgik, er jeg kæmpe fan af konceptet.

Lidkøb er en fantastisk loppebutik med et kæmpe, kvalitetspræget sortiment, især af tøj og børnesager. Tilmed har butikken Københavns bedste og mest smilende personale og holder åbent både i weekenden og på helligdage.

Efterhånden har jeg virkelig solgt meget tøj, kosmetik og sko, og jeg bliver ved med at forny min loppe-stand, så længe der er gang i biksen.

Og jeg tror ikke jeg kommer til at melde udsolgt lige foreløbig og lukke min stand. Især, fordi jeg synes,  at jeg har fundet en god formel til at sætte prisen, så både kunderne bliver tilfredse, og jeg som sælger føler, det har været en god handel. Og den giver jeg hermed videre til dig 🙂
Læs mere »

En hæsblæsende, dramatisk og nervepirrende jagt på … bæredygtige jeans

Jeg har erstattet mine yndlingsjeans fra H&M med en bæredygtig variant fra søsterfirmaet Weekday.
De gode gamle jeans fra H&M, der nu hænger i laser og er blevet erstattet med jeans i øko-bomuld.

Siden jeg så dokumentarfilmen “The True Cost” på Netflix, har jeg ikke kunnet glemme hvor ufatteligt meget miljøsvineri, der er forbundet med at producere de mest basale beklædningsgenstande, som jeans for eksempel.

Filmen fortæller – i uhyggelige detaljer – hvor meget kemi og vand der bruges på bare et enkelt par jeans: ca. 5 liter ‘kemi’ ( i mangel af bedre ord) og godt 5.000 liter vand!

Og så skal man lige huske, at spildevandet, der af åbenlyse årsager er nærmest selvlysende giftigt, ofte løber ud i floder, hvor de lokale i produktionsområderne henter vand til deres husholdning, bader eller vasker tøj. Fy for pokker!

Simili-jeans og bootcut-ben

Ikke desto mindre har jeg de sidste par måneder været i gang med at gøre min livsstil så bæredygtig som mulig. Og det indebærer også garderoben, som netop nu har akut mangel på – ja, netop jeans.

Og det har ikke været så nemt, som man skulle tro at finde et par, der kan erstatte de tyndslidte yndlingsjeans – men i en bæredygtigt produceret variant i økologisk bomuld.Læs mere »