Når bæredygtig livsstil bliver en vane, men der stadig er lang vej igen

For mig er en bæredygtig livsstil at købe genbrug, når det er muligt.
Bæredygtig livsstil går for mig hånd i hånd med at købe genbrug, når jeg (virkelig!) står og mangler noget. Her er jeg på Veras Market i København.

Fire måneder er der gået, siden jeg startede mit købestop og besluttede at prøve kræfter med nonshopping. Det har været en kæmpe livsstilsændring for mig, ikke bare på grund af nonshoppingen, men også fordi jeg har justeret på en masse andre små vaner for at få en mere bæredygtig livsstil.

Faktisk synes jeg, at nonshoppingen bare var det første spadestik i forhold til at blive en bevidst forbruger.

Jeg er begyndt at sortere mere affald (og jeg kunne gøre meget mere på det område, må jeg erkende). Jeg skifter løbende husholdningsprodukter ud med svanemærkede alternativer og jeg er begyndt at tænke meget mere i genbrug. For selvom jeg ikke shopper mere, så er der indimellem ting jeg mangler, og så prøver jeg at finde det brugt – og hvis det ikke lykkedes, så finder jeg noget, der er bæredygtigt produceret.

Masser af lavthængende frugter

Det er sjovt som nogle vaner er megasvære at lægge på hylden, f.eks. rygning og sukker, mens andre vaner er ufatteligt nemme at tilegne sig. For mig har det været nemt at droppe shopping (måske fordi jeg også havde en positivliste med ting, jeg stadig kunne anskaffe mig … ), og det har også været nemt at begynde at justere på mit hverdags-mindset og forbedre mig, når det kommer til at leve en generelt mere bæredygtig livsstil.Læs mere »

Købestop bliver lige det sværere, når der lokkes med gratis forsendelse.

Købestop: 10 gode råd til dig, der vil være nonshopper

Nu har jeg haft købestop i tre måneder (snart fire!), og jeg har lært en hel del! Hvis du tænker på at prøve kræfter med nonshopping og shopping detox, så læs med her. Jeg har (for en gangs skyld) forsøgt at fatte mig i korthed, så her kommer en quick and dirty lynguide, til dig der vil holde pause – eller stoppe helt – med at shoppe.

Læs mere »

Nonshopping: Nu har jeg solgt 100 stykker tøj, og købetrangen har stadig ikke meldt sig

I dag har jeg været nonshopper i tre måneder! Vildt som tiden flyver – og vildt hvor glad jeg er for at have gjort noget ved mine frygtelige shoppingvaner! At prøve kræfter med nonshopping er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv længe, men nu melder spørgsmålet sig: hvor længe skal jeg blive ved med at være nonshopper? Og hvor længe mon min motivation til mit købestop holder?

En rigtig shopaholic?

Da jeg startede med nonshopping var det egentlig mest et eksperiment. Den største drivkræft var at spare mere op. Men jeg ville også gerne lære noget om mig selv. Jeg ville gerne finde ud af, hvorfor jeg shoppede så tit, og hvorfor jeg brugte så mange penge, når jeg shoppede.

nonshopping - undtagen når man finder en Norgesweater fra genbrug til 200 kr
Når man finder en ægte Norge-strik i den blødeste uld i genbrugs-biksen til 200 kr. er det svært at være standhaftig nonshopper. Men ellers er det gået godt!

Endelig ville jeg gerne finde ud af, hvor slemt det stod til. Var jeg decideret købeafhængig – en rigtig shopaholic – eller var jeg bare en ung(-ish) kvinde, der var lidt for glad for modetøj og for optaget af mit eget udseende?

Ude af syne, ude af sind

Jeg synes ikke, jeg har alle svarene endnu, men jeg synes jeg er kommet dem nærmere.  Efter små tre måneder med købestop af de ting, jeg brugte flest penge på, vil jeg forsigtigt konkludere, at jeg ikke har været en “rigtig” shopaholic. Det har simpelthen været for nemt for mig at give slip på shoppingen til, at jeg vil kalde mig for købeafhængig. Min nonshopping har også lært mig, hvad der kan “trigge” min trang til at shoppe. Og der ligger ikke en dyb freudiansk forklaring om en fattig barndom eller alkoholiserede familiemedlemmer til grund. Nej, min købetrang bliver aktiveret, så snart fristelserne er lige for næsen af mig. Det er jo virkelig simpelt, banalt faktisk. Men når jeg ikke ser noget, der frister, så tænker jeg slet og ret ikke på det. Og jeg har heller ikke en trang til at shoppe, når jeg åbner mit skab, og ikke lige ved, hvad jeg skal have på.Læs mere »

Det kan have sine fordele at være nonshopper. Her er den lille duftolie fra Atelier Rebul som min mor forærede mig.

Nonshopper: Sådan gik min første måned med købestop

Der er nu fire uger siden, at jeg aktivt besluttede mig for at blive nonshopper, lære at spare penge og forbruge mindre. Med undtagelse af en lillebitte svipser (forklædt som en nudefarvet læbestift fra Marc Jacobs), er det gået over al forventning! Og det har også budt på et par glædelige overraskelser i form af gaver fra uventet kant.

Nonshoppingen omfatter tøj, sko, tilbehør, dameblade og modemagasiner, make-up og pynt til boligen. Kort sagt; ting jeg ikke har brug for, men som jeg bare altid fristes ad. Det gælder derimod ikke mad, oplevelser, blomster, bøger og gaver, da alt dette giver mig reel glæde og livskvalitet. Læs mere om dogmerne for min nonshopping lige her, hvor jeg også deler nye tips til at spare penge. Læs mere »

Vejen mod nye forbrugsvaner og non-shopping

Jeg elsker at gå ud og spise, og billedet her er fra en af mine yndlingssteder i Paris, der hedder Monseur Bleu. For mig er mad og oplevelser blandt de svære forbrugsvaner at ændre.
Restaurantbesøg bliver et af de svære områder at skære ned på 🙂

Som beskrevet i tidligere indlæg har jeg sat mig for at lave om på mine forbrugsvaner. Jeg vil skære ned på det overflødige og få hånd i hanke med hvad jeg bruger af penge – jeg er simpelthen begyndt at praktisere non-shopping.

Det er gået hen og blevet et ganske underholdende lille projekt – nærmest som et spil, hvor der konstant popper spare-challenges op, som hver gang de opnås udløser en lille imaginær guldmedalje.
Læs mere »