Slip af med irriterende sælgere (på en flink måde)

Det kan være fristende at bare gemme sig, når de irriterende gadesælgere slutter ring om en.
Har du også mest lyst til at lave “strudsen”, når du møder en opsøgende gadesælger? Så skal du lære telefon-tricket!

Hvorfor er det, at velgørenheds-organisationernes “gadesælgere” altid skal springe frem mod én mens de vifter vildt omkring sig med armene, som om de er kæmpebamsen Rollo i Club La Santas børneklub? Og hvorfor – HVORFOR – ringer telefonsælgere altid, når man sidder i metroen på vej hjem fra arbejde og bare gerne vil have fred og ro for two bloody minutes. Ak, det kan jeg ikke svare på, men jeg kan til gengæld give dig mine ufejlbarlige og evidensbaserede tips til, hvordan du effektivt slipper af med de utroligt irriterende sælgere –  uden at ty til mafia-metoder.Læs mere »

Tør du om krejle om prisen i butikkerne? Sådan kommer du i gang

GÆSTEINDLÆG: At krejle eller prutte om prisen – det er da kun noget, man gør på et loppemarked, tænker du nok. Men think again! Dagens gæsteblogger er min bedste veninde Louise, der ligesom mig er non-shopper og blevet vild med at krejle, når det mest nødvendige skal finansieres. Louise er, foruden at være en fabelagtig skribent, en mesterlig krejler. Du får hendes tricks lige her – ganske gratis. 

Non-shopping lærte mig at krejle

“Min gode veninde Marie-Louise, står bag denne fabelagtige blog. Jeg har slugt hvert et indlæg og været meget begejstret over alle de gode tips, jeg har fået serveret. Så det er dejligt at få lov at skrive en lille gæstetekst.

Hvis du vil lære at krejle, så er det værd at læse Louises bedste tips.
Én Fuzzypants kommer sjældent alene! Louise, min bedste veninde siden vi var 6 år gamle, har nogle geniale tips til at krejle, og du kan lære at gøre hende kunsten efter.

Jeg er medrejsende på dette non-shopping eventyr (beklager jeg elsker lidt corny billedsprog), og jeg har, ganske som Miss Fuzzy, fundet ud af, at det er en kæmpe verden af muligheder. Overraskende nok. For jeg gik ind i projektet med en klar følelse af, at det var begrænsningens kunst, som jeg skulle til at kaste mig ud i. Skære ned på en masse, fravælge og undvære. Det har vist sig, at det rent faktisk har åbnet op for en masse nye perspektiver både på mine vaner, mine nice to have og need to have og på mine evner.

Jeg har for eksempel fundet ud af, at jeg kan krejle og prutte om prisen. Whaaat?Læs mere »

Min indkøbsdagbog, kvitteringer og kontanter til ugens madindkøb.

Dankortpause: Kan kontantbetaling spare dig penge i hverdagen?

Nu er der gået en hel måned, hvor det kære lille Dankort har ligget i dvale dybt i pungen, lige med undtagelse af den ugentlige visit hos hæveautomaten, hvor jeg har hævet kontanter til den kommende uge. Og hvad har jeg så lært af det? Og er det lykkedes mig at spare penge?

Jo, først og fremmest har jeg fundet ud af, at de 300 kroner jeg havde tænkt skulle være mit “daglige (maks!) budget” er både et meget stort beløb og et meget lille beløb. Stort, fordi min søde David jo også handler ind engang imellem (og så er der lige pludselig 300 i overskud for den dag). Det er også et rigeligt stort beløb på de fleste hverdage, hvor vi tømmer godt ud i køleskabet og måske supplerer med hvad vi lige finder i fryseren. Disse dage koster typisk ingenting, eller bare meget lidt.

Læs mere »

Klage over restauranten? Ja, da! Du får (næsten) altid ret!

[dropcap type=”square”] D [/dropcap]et er nærmest blevet en stående joke i min vennekreds: jeg er ikke bange for at sende min mad tilbage og klage over restauranten, hvis jeg ikke er tilfreds. Og ved du hvad? Det har jeg det HELT fint med. Jeg nægter simpelthen at betale ublu summer for en bøf, der er så tør som en lædersål, når jeg har skåret i ud pap for tjeneren, at jeg gerne vil have den saftig og ‘bleu’ (altså med ekstra Muh!).

Det resulterer ALTID i, at jeg få en ny bøf. Sommetider også en kop kaffe eller et lille glas på huset. Og det er da rigtig fint, men det er skam ikke derfor jeg gør det. Og det opvejer i øvrigt ikke det irriterende ved, at min spisepartner stikker i maden, fordi han så er den eneste af os, der har fået sin mad. Det er rent og skært et spørgsmål om at betale for den vare, man har bestilt. Hvis du køber en bluse, og kommer hjem og opdager, at der er hul i den, eller hvis du har fået sat vinterdæk på din bil, men to af dækkene er punkterede, når du henter den – så tøver du jo heller ikke med at klage, vel?
Læs mere »

Dankortpause: Min første uge på kontantbudget

Så er den første uge med dankortpause allerede gået. Det dejlige blå kort har fået en velfortjent ferie, men pungen har til gengæld har været fyldt til bristepunktet af klingende mønt. To ganske uvante situationer på en gang. Og hvordan er det så gået? Slog kontanterne til, eller havde jeg skudt helt ved siden af?

Dankortpausen indebærer at gemme alle kvitteringer og fører dagbog over det daglige forbrug.
Som nyslået non-shopper gemmer jeg – og gennemgår – alle kvitteringer og fører en lille dagbog over mine udgifter.

Som nævnt, har jeg sat mig for at finde ud af hvor mine penge fiser hen. For at komme til bunds i mysteriet har jeg besluttet – på forsøgsbasis – at leve på et fast uge-budget. Ugebudgettet hæver jeg i kontanter hver mandag, og ellers lever jeg som non-shopper. Det betyder dankortpause og nøje kontrol med hvad de enkelte udgiftsposter består af.

Læs mere »