Om nærighed og nas: Når sparsommeligheden tager overhånd

Vaffeljern
Mmmm hvem elsker ikke lune vafler? Og hvem elsker ikke at have sit EGET vaffeljern, frem for at låne sig frem? Det koster et par hundrede kr, og når man har det, så FÅR man det altså brugt! Photo by Brigitte Tohm on Pexels.com

Hvis der er noget, jeg ikke kan fordrage, så er det nærighed. Og efter jeg begyndte at blive mere opmærksom på min økonomi, synes jeg, at forskellen på sparsommelighed og nærighed er et tema, der ofte dukker op i mit tankemylder.

Jeg finder tit inspiration til nye kreative måder at spare penge på ved at læse forskellige bøger om privatøkonomi og ved at deltage i facebookgrupper, der handler om minimalisme og nonshopping. Og så er der selvfølgelig, blogs, podcasts og meget andet.

Men jeg prøver også at holde mig for øje, at det, at jeg gerne vil være mere sparsommelig, ikke skal gå ud over andre. Min familie og mine veninder skal ikke have mindre fødselsdagsgaver af den grund, for eksempel.

Sparetip eller bare nærighed?

Et sparetip, jeg støder på igen og igen, er, at hvis man mangler noget, lad os bruge et vaffeljern som eksempel, så skal man undersøge, om man kan låne det, før man køber det. “For man bruger det sikkert kun 1-2 gange, og så gider man ikke det vaffel-pjat længere.” Og det er jo fornuftigt nok. I teorien.

Men alligevel synes jeg, det er det mest irriterende sparetip overhovedet.

Jeg synes måske, der ligger en iboende præmis om, at “de andre, der er dumme nok til at købe det, og som heller aldrig bruger det, kan jo bare låne det ud til mig gratis, og så sparer jeg de penge. Indtil jeg mangler en ismaskine. Og så finder jeg en anden idiot, jeg kan låne den af.” Det virker på en eller anden måde så nasse-agtigt. Og spekulativt.

Spareprojektet skal ikke gå ud over andre

Jeg mener, det skal da ikke pludselig være andres problem, at jeg vælger at skære ned på mit forbrug! Det er min egen sag, og det skal ikke gøre mine venner og familie til lånebørs for ting, jeg er for nærig til selv at anskaffe mig.

Det værste er, når folk kalder det for ‘deleøkonomi’. Det er virkelig misforstået.

I deleøkonomi er der en fordel for begge parter. Hvis jeg f.eks. lejer min lejlighed ud via AirBnB, får jeg til gengæld et vist beløb ud af aftalen. Folk der kategorisk nægter at købe køkkenredskaber, eller hvad det må være, indgår jo ikke en lejeaftale, hvor de betaler en afgift per døgn.  Tværtimod klapper de nok bare sig selv tilfredst på skulderen over, hvor snedige de er. “Så sparede jeg de penge.”  Ja, nu sætter jeg det på spidsen, I know. For jeg låner selvfølgelig også ting af andre fra tid til anden.

F.eks. låner vi hvert år klapstole af mine svigerforældre, når vi holder vores store julefest. Og det er i virkeligheden også noget pjat. Vi burde da bare komme til lommerne og købe de 20-25 klapstole selv (og et hus med kælder, hvor vi kunne opbevare dem.

Så der er selvfølgelig ikke helt sort-hvidt. Det, der nok provokerer mig lidt er, når folk bliver så sparesommelige, at de bygger hele deres liv op omkring, at de bare kan låne fra andre, når de mangler et eller andet. Og nærmest gør det til en sport, at de aldrig køber noget, fordi de jo bare kan låne det. I det mindste synes jeg, at folk der har låne-mani skal tilbyde at udlåne deres egne ting ud den anden vej, eller i det mindste kvittere med en god flaske rødvin eller lignende.

Jo, du må gerne låne mit vaffeljern!

Jeg forsøger selv at gøre et nummer ud af at tilbyde mine nærmeste at låne ting af mig, hvis de har brug for det. Det kan være bøger, dvd’er og egentlig også køkkengrej, hvis det er. Og lysten til at udlåne mine ejendele har jeg netop, fordi der ikke er nogen i min omgangskreds, der har den her lånesyge som et resultat af nærighed.

Det er egentlig sjældent, at folk selv spørger om at låne noget. Og netop det, giver mig lyst til at dele og udlåne mine ting. Fordi der ikke ligger en eller anden ihærdig spareambition – eller spekulation – bagved.

Og for the record: jeg har et vaffeljern. Og netop fordi, jeg har ét, så får jeg det rent faktisk brugt. Og jeg låner det ud med glæde. Som regel efterfulgt af en kærlig service -oplysning om, at et vaffeljern kan fås for bare et par hundrede kroner hos de fleste isenkræmmere…

Artiklen indeholder affiliate links

En hæsblæsende, dramatisk og nervepirrende jagt på … bæredygtige jeans

Jeg har erstattet mine yndlingsjeans fra H&M med en bæredygtig variant fra søsterfirmaet Weekday.
De gode gamle jeans fra H&M, der nu hænger i laser og er blevet erstattet med jeans i øko-bomuld.

Siden jeg så dokumentarfilmen “The True Cost” på Netflix, har jeg ikke kunnet glemme hvor ufatteligt meget miljøsvineri, der er forbundet med at producere de mest basale beklædningsgenstande, som jeans for eksempel.

Filmen fortæller – i uhyggelige detaljer – hvor meget kemi og vand der bruges på bare et enkelt par jeans: ca. 5 liter ‘kemi’ ( i mangel af bedre ord) og godt 5.000 liter vand!

Og så skal man lige huske, at spildevandet, der af åbenlyse årsager er nærmest selvlysende giftigt, ofte løber ud i floder, hvor de lokale i produktionsområderne henter vand til deres husholdning, bader eller vasker tøj. Fy for pokker!

Simili-jeans og bootcut-ben

Ikke desto mindre har jeg de sidste par måneder været i gang med at gøre min livsstil så bæredygtig som mulig. Og det indebærer også garderoben, som netop nu har akut mangel på – ja, netop jeans.

Og det har ikke været så nemt, som man skulle tro at finde et par, der kan erstatte de tyndslidte yndlingsjeans – men i en bæredygtigt produceret variant i økologisk bomuld.Read More »

Man skal aldrig sige aldrig til ‘fornuftige sandaler’

På tur med Mille, iført de fornuftige sandaler fra Birkenstock
På tur med Mille – iført fornuftige sko 🙂

Fornuftige sandaler – bare ordet. Urh. Det leder tankerne hen på ortopædisk fodtøj med ventilationshuller og ande-snuder. Sådan har jeg det i hvert fald. Men jeg har også altid været vild med ‘ufornuftige sko’. Altså høje hæle og alt for smalle snuder.

Med andre ord, det min mor kalder “vifte-sko”. Sko man tager på til receptioner eller fest, men man kan ikke holde ud at hverken gå eller danse i dem, så man sidder bare og vifter lidt, så gæsterne kan nyde synet af de smukke, men utroligt upraktiske sandaler eller pumps.

Men man skal jo aldrig sige aldrig, når det kommer til ‘fashion’ (darling).

Read More »

Ugens Shout-out: Emballagefri supermarked? Ja, det findes faktisk

Et selfie i det emballagefri supermarked
SÅ glad så Miss Fuzzy ud, da hun langt om længe fik besøgt LØS Marked – det emballagefri supermarked i København 🙂

Forleden besøgte jeg for første gang et emballagefri supermarked. Altså et supermarked helt uden plastic! Og det var en virkelig god oplevelse.

Som jeg har været inde på før, er jeg blevet ret optaget af at forsøge at minimere vores madspild så meget som muligt. Og når man køber tingene i de mængder man lige præcis har brug for – ja så hjælper det rigtig meget i kampen mod madspild.

Det emballagefri supermarked hedder LØS Marked og ligger på Vesterbro i København. Og det var ikke kun på grund af den befriende mangel på plastic, det skiller sig ud. Alle varerne, uden undtagelse, er nemlig økologiske. Og meget, meget indbydende!

I LØS Marked tager man selv sin emballage med. Det kan være glasbeholdere (medmindre man bruger plastic), indkøbsnet, poser osv. Whatever rocks your boat.

Stort udvalg af krydderier i det emballagefri supermarkedFør man fylder sine beholdere op, bliver de vejet,  så man ikke betaler for vægten af beholderne, og så er det ellers om at gå på opdagelse i butikken. Det er også mulighed for at købe glasbeholdere og små stofnet til ganske rimelige priser, hvis man ikke har sine egne beholdere med.

Sjældne specialiteter i det emballagefri supermarked 

Størstedelen af varer er tørvarer som mel, gryn, korn, kaffe, nødder, chokolade, the osv. Men der er utroligt mange varianter af hver slags. Det hele er virkelig smukt arrangeret, og man kan hurtigt fortabe sig imellem de mange typer quinoa, bulgur, krydderier, speltkerner og andet godt.

Der er også en del specialprodukter, som man ikke finder i almindelige supermarkeder. F.eks. kakaonibs, som jeg købte en lille pose af. Jeg har faktisk ingen anelse om, hvordan jeg bruger dem, men min svigerinde, madbloggeren Julie Karla, lovpriser dem ofte på sin blog, så nu må jeg lige studere hendes blog nærmere, så jeg kan få brugt de små lækre aromatiske ‘nibs’.

Den charmerende sæbebar i det emballagefri supermarked

Foruden tørvarerne, som der altså er virkelig forskellige varianter mange af, har LØS Marked også en afdeling for sæber og rengøringsmidler.

Her gælder det samme princip: medbring dine egne flasker, og fyld så op direkte fra de kæmpestore dispensere. Der er også en sæbebar, hvor man med en gammel rugbrødsskærer kan skære sin egen faste øko-sæbe. Topcharmerende!

Perfekt avocado? Search no more!

Stort udvalg af korn og gryn i det emballagefri supermarkedI den lille grøntafdeling med økologisk frugt og grønt er udvalget ret begrænset og priserne temmelig høje. Men til gengæld er varerne simpelthen af prima kvalitet. Avocadoerne er perfekt modnede, og øko-appelsinerne har den fineste farve. Alt stråler.

Endelig er der den ‘flydende afdeling’, hvor man kan vælge imellem flere typer øl, olier, eddiker og endda rødvin. Jeg købte ikke noget herfra, men efter sigende skulle deres øl være supergode. Jeg må have David med, så kan han hurtigt afgøre sagen 🙂

Alt i alt er udvalget rigtig fint. Det er ikke som et almindeligt supermarked, mere som en gammeldags købmand. Og det er helt tydeligt, at der vægtes kvalitet frem for kvantitet. For eksempel spurgte jeg efter almindeligt hvidt sukker til bagning, men det forhandler de ikke, da de bare ikke synes det er godt nok. I stedet kan man få forskellige typer mørkt sukker.

Halvpebrede priser men fantastisk helhedsoplevelse 

Sæber i det emballagefri supermarkedDet eneste minus er priserne. Hvor nogle af varerne var ganske rimelige, endda ret lave, for eksempel de ualmindeligt gode tevarianter, var andre lige lidt for dyre, efter min mening. En pose økologisk dansk quinoa kostede mig 45 kr, blot som eksempel.

Men det vil nu alligevel ikke forhindre mig i at komme igen.

Især efter øko-rengøringsmidler og opvaskesæbe. Konceptet er simpelthen så genialt og gennemtænkt, og nogle gange koster bæredygtighed desværre bare mere. Men det er det værd, synes jeg.

Dertil kommer, at servicen simpelthen er så god. Det er helt tydeligt, at indehaveren er en ildsjæl, der virkelig er passioneret omkring sin butik og bæredygtighed. Det satte lige prikken over i’et på en i forvejen rigtig fin og anderledes indkøbsoplevelse i det emballagefri supermarked.

 

 

 

8 nemme veje til en mere bæredygtig hverdag

Jeg er blevet meget inspireret af den hastigt voksende Zero Waste bevægelse, der hylder og kæmper for en mere bæredygtig hverdag. Ved at følge diverse blogs og facebookgrupper har jeg fået en masse ideer til små initiativer, som alle nemt kan indføre derhjemme, hvis man ønsker en mere bæredygtig hverdag, både i forhold til at belaste klimaet mindre, men bestemt også for at luge ud i alle de kemikalier og giftstoffer, vi omgiver os med uden at tænke videre over det.

Det er selvfølgelig fristende at smide en masse ting ud, man har derhjemme og erstatte dem med “Zero Waste”-løsninger med det samme, men jeg skal lige understrege, at det ikke er miljøvenligt eller bæredygtigt at smide noget ud, der stadig fungerer. Så hellere bruge det op og så skifte til noget mere bæredygtigt herefter. Eller rettere – det kommer selvfølgelig an på, hvad det er. Hvis man ligger inde med et rengøringsmiddel, der er alt for skrapt, tror jeg personligt, det er bedre, at skifte til et svanemærket alternativ med det samme, og så skaffe sig af med rengøringsmidlet på affaldspladsen.Read More »