Den milde rensecreme er superlækker og fugtgivende

Efterårs-selvforkælelse: nye milde produkter til skønhedsalteret

Det er efterhånden lidt tid siden, at jeg har skrevet om milde produkter men her på det sidste har jeg stiftet bekendtskab med en række nye frækkerter, som jeg vil fortælle lidt om, da jeg ved, at mange af jer der læser med her sætter pris på lækre ting til badeværelseshylden, som ikke er stoppet med parfume og uønskede mystiske ingredienser. Egentlig er det lidt et tilfælde, men de produkter jeg har valgt passer rigtig godt til årstiden: Vi vil gerne holde fast i sommergløden lidt endnu og samtidig passe lidt bedre på vores hud og hår, nu hvor vi går en køligere tid i møde.

Elsker de nye milde produkter fra S5S5: Ny serie af super-serum med naturlige og økologiske ingredienser

Jeg fik for nyligt mulighed for at afprøve S5, der er en lille men komplet serie af økologiske produkter, hvor fem forskellige sera er ”grundstenene” i serien, så at sige – deraf navnet ”S5”.Læs mere »

Fitnesstøj og undertøj i bambus

Materiale-check: Bambus er allevegne, men hvornår kan det kaldes bæredygtigt?

Jeg er helt sikkert ikke den eneste der har bemærket, at produkter i bambus lige pludselig er allevegne. Det bliver ofte markedsført som et bæredygtigt materiale. Det er det også – langt hen af vejen – men der er lige et par ting, der er værd at tjekke, før du kaster penge efter efter nyt tøj af bløde bambusfibre, i den gode tro, at dit bambuskluns er 100% harmløst for miljøet. Og så har jeg fundet to lækre bambus-mærker, som jeg har testet og kan give varme anbefalinger med på vejen. Du kan lige nu vinde lækkert undertøj i bambus i oktober måneds give-away. Mere om det længere nede. 

Barndommens bambus

Hver gang jeg hører ordet bambus kommer jeg til at tænke på min barndom. Vi havde en kæmpe bambus i baghaven, og den var genial at gemme sig i. Godt nok stak den lidt (meget), men når man møjsommeligt fik bøjet de lange, elastiske pinde af vejen, kunne man lave det ideelle gemmested og samtidig føle sig helt Indiana Jones på junglemission-agtig.

Desværre gik den dejlige bambus ud, den døde simpelthen, og da sådan et bambusmonster ikke lige er til at fælde, måtte min far hyre et helt hold af ’arbejdsmænd’ til at grave den op. Det var i starten af 90’erne at bambuskrattet forsvandt – ud af min barndoms baghave og ud af botanik-modebilledet sammen med fuglebadet og stuebirken. Men jeg skal da lige love for, at bambus er kommet tilbage. Måske ikke i villahaverne (eller hvad?), men som materiale der indgår i alt fra undertøj til tandbørster.

Læs mere »

Bæredygtig livsstil i sommerhuset

Velkommen til nye læsere. Og så lige lidt om, hvordan en eksistentiel minikrise blev til købestop, som blev starten på en bæredygtig livsstil (eller noget der ligner)

Hej derude. Jeg findes endnu. Også selvom jeg ikke har skrevet eller postet noget i månedsvis (mere om det længere nede). Men til min store glæde har jeg, på trods af radiotavsheden, fået en masse nye læsere hen over sommeren.

Egentlig troede jeg, at min skrivepause ville betyde at bloggens faste læsere ville flygte over stok og sten, og at nye læsere aldrig ville finde vej til mit lille hjørne af internettet. Men åbenbart skal man bare holde op med at skrive, hvis man vil tiltrække nye læsere. I disse spam-tider er det måske ikke den værste strategi …

Post-ferie blues og skriveblokade

Nå, men her har i mig tilbage efter en (lidt for) begivenhedsrig sommer, hvor David og jeg har rejst rundt i Japan. Efter ferien blev jeg virkelig ramt af “komme tilbage til virkeligheden”-syndromet og mistede helt lysten til at skrive for en stund.

Det hænger måske sammen med, at alt bare bare gik lidt galt i ugerne efter ferien. Ikke sådan ambulance-galt. Men vi ramlede bare ind i den ene øv-episode efter den anden.
Bilen brød sammen. Igen. (Den have været på værksted i månedsvis før sommerferien med en regning på 75.000 kr. til følge). Vaskemaskinen strejkede (men det gjorde vandreserverne ikke, kan jeg fortælle. Hej, oversvømmede badeværelse.) Katten blev syg. Hundehvalpen kom i oprørsalder og blev helt umulig.

Små, dumme first world problems, der var totalt drænende for min energi og skrivelyst. Det var nu ikke ideerne eller inspirationen der manglede, men selvom jeg har noteret de første 100 emner, jeg gerne ville skrive om, har det bare været, og er stadig, lidt so-so med energien. Jeg håber, den snart kommer tilbage. Måske er dette lille navlepillende og deprimerende indlæg dét, der skal vende skuden?

Startskuddet til en bæredygtig livsstil

Men nok om mig. Eller rettere: slet ikke nok om mig, for jeg ville egentlig bare give en kort introduktion til min blog, til de nye læsere, der har sluttet sig til.

Jeg startede bloggen i februar i år, fordi jeg begyndte, i stigende grad, at føle, at mit liv var blevet for overfladisk, og at pengene, der bare fossede ud ad lommerne gik til helt fortkerte formål og ‘behandlede’ nogle symptomer, som penge slet ikke skal indvolveres i. Samtidig udviklede jeg en form for allergi overfor powershopping, overforbrug og materialisme. En materialisme jeg desværre selv har været stolt bannerfører for lige siden jeg som 15-årig udskiftede Pondus-kontoen med et Dankort.Læs mere »

Kvalitetstøj: Fem ting i min garderobe, der har holdt i 10 år (mindst!)

kvalitetstøjHvad definerer kvalitetstøj? Og kan det billige high-street tøj holde ligeså længe, som de dyre designerlabels? Det er svært at komme med et entydigt svar, men for nylig læste jeg bogen ‘A life Less Throwaway‘, og den satte en del tanker i gang hos mig.

I korte træk handler bogen om at købe mindre, men bedre. Ikke bare kvalitetstøj, men også bare produkter i den helt brede forstand.

Forfatteren, Tara Button, blev inspireret til at lægge sine forbrugsvaner om, da hun blev træt af, at nærmest alt hvad man køber har en begrænset levetid. Men en dag slog det hende, at en bestemt gryde hun havde (og nok stadig har) i skabet fra mærket Le Creuset havde holdt i utroligt mange år stadig var så god som ny.

Det fik hende til at stille spørgsmålstegn ved, om man mon kunne leve efter en forbrugsfilosofi, hvor man kun skal købe hver ting én gang, og at de forskellige ting så holder livet ud, uden de skal erstattes. Og det var så startskuddet til hjemmesiden buymeonce.com, hvor netop holdbare produkter er temaet. Sitet forhandler både kvalitetstøj, men udvalget i hverdagsprodukter som paraplyer, rejsetasker, køkkengrej osv. er endnu større.
Læs mere »

Juli-fødselsdag: 8 bæredygtige gaveideer og en dampstation

Wuhu! Min fødselsdag nærmer sig! Og i den anledning, vil jeg dele min ønskeseddel med jer. Nej –  jeg forventer ikke, I sender mig en gave (men I må godt), men måske har I brug for nogle bæredygtige gaveideer til venner eller familiemedlemmer, der ligesom mig sætter pris på bæredygtighed?

1. Økologiske make-up rondeller: Vi starter i den mere beskedne ende. Jeg bruger voldsomt mange vatrondeller hver dag (og aften) og det må altså stoppes. Derfor ønsker jeg mig de her lækre, genanvendelige økobomulds-rondeller fra naturebaby.dk. De koster 49 kr. for seks styks.
De her rondeller, må jeg have. De er super lækre og reducerer spild.

2. Køkkenklud, tænker du. Waaa hvor kedeligt! Ja, måske. Men jeg har den filosofi, at hvis man har et par pæne af slagsen, passer man bedre på dem, og engagerer sig lidt mere i at skylle dem. Det er vi ikke ret gode til derhjemme, ind imellem med fluer til følge.. De her flotte vaffelvævede klude fra The Organic Company kommer i farverne mørkeblå og mint. De koster 59 kr. stykket og fås bl.a. hos ilovegreen.dk.
Jeg er vild med denne lækre klud fra the organic company, så den er også til ønskelisten.

3. Bogen ‘Spis Ordentligt’ af Christian Nørregaard og Andreas Lindqvist lånte jeg på biblioteket, men fik desværre ikke læst den færdig, før den skulle afleveres. Og det skyldes ikke, at den ikke er god. Den er faktisk megaspændende og er en utrolig god og velskrevet introduktion til moderne fødevareproduktion. Den er god at have derhjemme. Den koster 149 kr. og fås bl.a. hos bogreolen.dk.

Spis ordentligt en super bog, og en jeg vil have derhhjemme.

4. Jeg er glad for konceptet bag Relove & Roses. Alle produkterne er nemlig fremstillet af gamle indiske sarier, som opstår påny i form af tasker, kimonoer og lækre make-up tasker. Jeg ønsker mig en af sidstnævnte i spraglede farver, som vil være helt ideel til at opbevare min make-up og hudpleje. Men jeg er nok ikke så heldig, at jeg får netop den på billedet – der findes nemlig kun én af hver! Den lille model på billedet koster 200 kr og forhandles på reloveandroses.com.

De fine kosmetikpung er syet silke fra gamle indiske sarier.

5. Jeg er ved at sige farvel til deodoranter med aluminiumssalte. Og jeg vil også gerne gå hele planken ud og prøve en cremedeo (i metaldåse – nice!). Jeg har hørt godt om Isangs deodoranter, der både skulle være rigtig effektive og dufte rart og naturligt. Og så er det jo også en af de bæredygtige gaveideer, der ikke koster det store. Den forhandles på Isangs webshop og koster 65 kr. Jeg ønsker mig en af Isangs lækre deodorantcremer til min fødselsdag


6.
Jeg ved ikke, hvad det er med de baby-webshops, men for some reason er det altså her, man finder de bedste bæredygtige gaveideer, også selvom man hverken er eller har en baby. Se nu denne fede weekendtaske fra CamCam, som jeg vil kunne bruge til træningstaske, når jeg skal til barretræning. Den er fremstillet i økologisk bomuld og koster 649 kr. på camcamcopenhagen.dk.
Tasken fra CamCam er så lækker i sin grå farve.


7
. Endnu et ønske fra CamCam er det her smukke økologiske sengetøj i en sart mintgrøn farve. Jeg har virkelig en ‘ting’ med sengetøj, så når jeg finder noget økologisk i økologisk bomuld, ryger det direkte på ønskelisten. Sengesættet koster 599 kr. per sæt med dyne-og hovedpudebetræk. Det forhandles på camcamcopenhagen.dk.

Nyt sengetøj, der tilmed er økologisk. Håber jeg får det!


8
. Jeg er lidt af en blomsterfreak, og har som regel gang i 2-3 blomsterarrangementer derhjemme. Det kræver selvfølgelig en pæn vase, og gerne en, der kan stå og stråle selv uden blomster. Den fine rosa Ruutu-vase fra Iitala hører måske ikke blandt de bæredygtige gaveideer i traditionel forstand, men jeg vil sige til dens forsvar, at den er mundblæst, kommer fra Finland og kommer til at være i min varetægt livet ud. Og hvis den skulle gå i stykker, så kan glas jo heldigvis genbruges. Denne er den store model i Ruutu-serien. Den koster 859 kr. på Kitchentime.dk.

Den fine rosa vase kan gøre i glæde i mange år og er for mig en af de bedste bæredygtige gaveideer


9
. Åh-åh. Den sidste og u-bæredygtige, men ufatteligt praktiske, gaveidé: En steamer til tøj (men én til dumplings ville nu heller ikke være dumt, faktisk..). Næsten alt mit tøj skal stryges, og tanken om, at jeg bare ‘damper løs’ på tøjet, mens det hænger på bøjlen, uden at skulle i gang med strygebræt og alt det der, det passer mig simpelthen så godt. Dampstationen her er fra Tefal og koster 525 kr. på hvidevareshoppen.dk.
Jeg mangler virkelig denneher i mit liv, da mit tøj altid skal stryges. En damper gør det meget nemmere.

Artiklen indeholder affiliate-links.